Unikke plakater
Dansk design
Høj papirkvalitet
Rigtigt glas
Fri fragt fra 499,-
Levering: 1-3 hverdage
Vores kunder har givet os en bedømmelse på 5 ud af 5 stjerner på TrustPilot
5 af 5 stjerner på TrustPilot

Hva’ med et par retro plakater – smukke leksikon plakater i gammelt vintage-look

Hos os dækker retroplakater over en samling gamle leksikonillustrationer.

Det lyder lidt kedeligt, men det er det slet ikke.

Illustrationerne er meget smukke og ulig noget, vi hverken kan eller skal lave i vores eget kreative værksted. Derfor har vi valgt at have dem med blandt vores egne håndtegnede plakater.

Med andre ord er plakaterne i retrokategorien de eneste, vi ikke selv har produceret.

Hvor kommer de så fra, de gamle vintagemotiver?

I skrivende stund kommer illustrationerne fra opslagsværkerne Kunstformen der Natur, Le Nouveau Larousse illustré og Köhler’s Medizinal-Pflanzen. Værkerne er så gamle, at ophavsretten ikke længere gælder, og derfor kan du hænge alverdens insekter, vandmænd, fugle, palmer, blomster og meget andet op som retroplakater hjemme hos dig.

Lad os lige kigge lidt nærmere på de tre opslagsværker – sådan af respekt for videnskabsmændenes kreative bidrag.

Kunstformen der Natur af Ernst Haeckel

Tyske Ernst Haeckel var mange ting.

Han levede fra 1834 til 1919, og det var dengang, man kunne have flere håndfulde titler uden nødvendigvis at have tilbragt fem år på et universitet for hver eneste kandidatgrad.

Haeckel var blandt andet læge, zoolog, marinebiolog og filosof. Han var også fortaler for den uskønne ideologi eugenik (eller racehygiejne), som naturligvis hverken fortjener opmærksomhed eller hyldest.

Det gør derimod Ernst Haeckels smukke illustrationer.

Han lavede omkring 100 sæt motiver, der kom i trykken mellem 1899 og 1904, og som sammen blev til Kunstformen der Natur.

Ernst Haeckler var, som de fleste af sine kolleger, religiøst orienteret i sin videnskab. Han lavede sine illustrationer, så naturen fremstår organiseret og symmetrisk. Ikke i erkendelse af at naturen er matematik med farver og kronblade, som vi ved i dag, men fordi det er sådan, Gud ville have skabt den.

Det er i hvert fald min tolkning.

For Ernst Haeckel var nemlig tilhænger af monisme, som i filosofisk forstand betyder enhed. I et uformelt foredrag i 1892 talte Haeckel om det “det guddommelige princip i alting”, og at “Gud er overalt”.

Med andre ord kan en skaberfigur som Gud nødvendigvis kun skabe med mønstre og orden, og det er så det, vi gerne skal få øje på, ifølge Haeckel.

Uanset hvad du mener om forbindelsen (eller mangel på samme) mellem religion og videnskab, må du give mig ret i, at retroplakater med Haeckels naturmotiver er fantastiske.

Le Nouveau Larousse illustré med bidrag af Adolphe Millot

Franske Le Nouveau Larousse illustré kom til verden nogenlunde på samme tid som sin tyske fætter, Kunstformen der Natur.

Der var mange bidragsydere til den enorme encyklopædi på 7 bind med næsten 7000 sider og knap 240.000 illustrationer tilsammen. En af dem var Adolphe Millot. Og netop Millots illustrationer er så betagende og dragende (og andre positive tillægsord), at de egner sig så pragtfuldt til leksikonplakater.

Millot var entomolog og kunstner.

Det første betyder, at han var ekspert i det videnskabelige studie af insekter. Det sidste betyder, at han var virkelig skrap til at tegne de insekter, han så fik øje på. Hans illustrationer tæller også blomster, sommerfugle og fugle. Og rigtig mange af dem. Ligesom Ernst Haeckel må også Millot have været en ret tålmodig herre.

Adolphe Millot - Insectes - Plakat med insekter

Le Nouveau Larousse illustré blev en stor redaktionel succes. Den encyklopædiske ordbogs design kom derfor til at danne baggrund for mange efterfølgende og også nutidge opslagsbøger.

Det særlige ved Adolphe Millots illustrationer – og nu leksikonplakater – er de mange smukke motiver på hver side. Hver kvadratcentimeter af papiret er fyldt ud med streger, farver og små stykker værdifuld natur.

Köhler’s Medizinal-Pflanzen skrevet af Hermann Adolph Köhler

Hermann Adolph Köhler (1834 – 1879) var læge og kemiker af profession og kom fra Tyskland. Han er forfatter til det opslagsværk, der hedder Köhler’s Medizinal-Pflanzen.

Jeg gætter vildt på, at naturmedicin var en stor passion for den tyske læge, for værket udkom i tre bind fra 1887 til 1898. Men der er lige én ting, vi skal være opmærksomme på her. For godt nok var Köhler videnskabsmanden og skribenten bag bogen – men han var ikke dens illustrator.

Det får han ofte æren for at være, fordi tegningerne fra de tre bind dukker op, når du søger på Köhler plakater.

Men nej.

Falder du for retroplakater lavet på baggrund af Adolp Köhlers bog, er det enten K. Gunther, Walther Otto Müller eller C. F. Schmidt, som har kreeret de fine tegninger af planter med medicinske egenskaber.

At kaffebønner er fulde af antioxidanter, og at mælkebøtter byder på bitterstoffer til leveren, er godt at vide.

Köhlers Medizinal Pflanzen - Taraxacum Officinale - Retroplakat med mælkebøtte

Men da det jo er de smukke botaniske illustrationer, vi interesserer os for lige her, så syntes jeg bare lige, du skulle vide, hvem der har sat form og farve på Köhlers viden.

Retroplakater med vintagelook

Når du ser på årstallene ovenover og hurtigt hovedregner, finder du ud af, at illustrationerne i den her artikel er ret gamle.

De kaldes jo ikke retroplakater eller vintageplakater uden grund.

Alle Ernst Haeckel-, Adolphe Millot- og Köhlerplakater (også andre plakatbutikkers) er lavet på baggrund af originalmotiver, som nogen har scannet ind og lagt på nettet.

Disse ‘nogen’ har være omhyggelige.

Alligevel er der små buk, grus, streger og andre småfejl, som enten skyldes scanningen eller værkets stand. Vi har istandsat de indscannede illustrationer efter bedste evne, mens vi samtidig har beholdt så meget af det gamle look som muligt.

Det, jeg prøver at sige, er, at vi bringer en disclaimer:

De gamle botaniske plakater og naturplakaterne vil aldrig blive lige så skarpe som vores egne tegninger. Dem har vi lavet specielt til de størrelser, vi printer.  Og det er originalfilerne, som danner baggrund for vores print.

Det er ikke tilfældet med leksikonplakater.

Men jeg gætter på, at denne patina, dette vintagelook, er lige det, du leder efter. For det kan altså noget – og det er svært at genskabe.

Fortæl mig, når der kommer nye spændende plakater
Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, deltager du automatisk i de konkurrencer og giveaways, vi løbende afholder.
icon
Min kurv
Din kurv er tom.

Når du lægger varer i kurven, kan du se dem her.