Alfabetplakater til børn
Alfabetplakater til børn består af en skøn kombination af det dekorative og det fornuftige. Kendskabet til det dansk-norske alfabets 29 bogstaver er indgangen til at lære at læse og skrive det danske sprog. Det kendte ordsprog ”når man kan sin abc, kan man meget mere end det” er så sandt og så aktuelt som aldrig før. Netop derfor er det at finde under mangt en alfabetplakat.
Alfabetplakat med bogstaver i børnehøjde
Mange skoler har læsning og skrivning allerøverst på skemaet, og børn begynder at lære bogstaverne allerede, når de træder ind i klassen første gang. I 0. klasse begynder arbejdet med alfabetet, som i første omgang naturligvis er en omgang volapyk for et lille barn.
Præcis derfor er alfabetplakaten så god en ide. Ved at have med hængende, får barnet mulighed for hele tiden at se på bogstaverne og deres former. Som alle andre alfabeter består det danske alfabet af en række symboler. Disse symboler skal barnet lære at koble sammen med lyde. Du behøver ikke nødvendigvis en abc-plakat med dyr og tegninger for at lære dit barn om bogstavernes lyde, men illustrationer kan gøre det sjovere og nemmere for barnet sammenkæde bogstavet med dets lyd. Plakater med alfabetet giver anledning til at tale om, at et bogstav faktisk kan have flere lyde. Noget, som godt kan være lidt vanskeligt i begyndelsen, men som barnet nok skal lære med tiden. Når barnet har fået en forståelse for sammenhængen mellem bogstav og lyd, kan det begynde at lære at sammensætte lyde til stavelser og siden til ord.
Det er således meget grundlæggende for at lære at læse, at børn er fortrolige med alfabetets elementer. Hvis barnet ikke har opdaget forbindelsen mellem bogstav og lyd, gør det læringsprocessen en hel del sværere. Kender barnet ikke bogstaverne godt nok, risikerer man, at det vil forsøge sig med udenadslære – altså at huske, hvordan et ord ser ud rent visuelt, og hvad det betyder, i stedet for at kunne stave sig frem til det gennem kendskab til bogstaverne og deres lyde og egenskaber.
Abc-plakater er der altid
Hvordan går du så i gang med at lære barnet om alfabets fantastiske egenskaber? Hvordan gør du barnet interesseret i bogstaver? Det spurgte jeg også mig selv om. Men det er faktisk ikke så svært. Måske kender du det fra dine egne børn, men min datter begyndte helt af sig selv at interessere sig for, hvilke bogstaver hun skal bruge til at skrive sit eget navn. Hun har fået en gammel computer af mig, og på den sidder hun og skriver bogstaver. Derfor ved jeg, at alfabetet på – og især alfabetplakater med dyr – er et hit.
Jeg gør skriftstørrelsen på computeren stor og sætter nogle gange farver på bogstaverne, og det er nok til, at hun har en fest. Hun kan ikke holde koncentrationen ret længe foran computeren, og når den ligger i skuffen, er bogstaverne jo væk. Men en abc-plakat hænger altid på væggen, og når hun får øje på den, fortæller hun ivrigt om de bogstaver, hun kan genkende.
Stort udvalg af abc-plakater til print
Du har brugt meget energi på at indrette børneværelset, og vægdekorationerne skal naturligvis ikke komme på tværs af din indsats. Heldigvis kan du få din alfabetplakat i mange designs. Du kan vælge den klassiske plakat med en fredelig font på hvid eller anden ensfarvet baggrund. Du kan vælge en stærkere kontrast og købe en alfabet plakat med hvide bogstaver på sort baggrund. Vi har også abc-plakater med vokaler og konsonanter, med store og små bogstaver og endelig den populære plakat med bogstaver og illustrationer. Så til de små: lær alfabetet allerede i dag - i hvert fald små bidder af det. Kombiner eventuelt en plakat med bogstaver med en talplakat – så er de mindste godt underholdt og allerede på vej til at kunne læse, skrive og tælle. Vi udvider hele tiden vores kategori med flere læringsplakater, så kig forbi engang imellem, og se vores nyeste plakater med alfabetet og tal.
Hvornår er en alfabet plakat en god ide?
Børn er forskellige, og interessen for bogstaver og ord kommer ikke på samme tid for alle børn. Men du kan med fordel introducere dit barn for alfabetet i løbet af det sidste år i børnehaven. For når børn skal i skole, er bogstaverne noget af det første, de møder i 0. klasse. Klasseværelset har sine egne læringsredskaber, også alfabet plakater til væggen. Du kan skabe den samme spændende og motiverende stemning omkring det at lære det dansk-norske alfabet.
Læringsplakater med mere
Bogstaverne er blot en af de mange typer , du kan få til børneværelset. Vil du have et sæt, kan vi til en start anbefale at kombinere bogstaverne med tallene fra 1 til 10 eller 100. Den første med tal op til 10 har , mens 1-100 passer i farverne med bogstaverne.
Ellers kan du kigge dig omkring i dyreverdenen, årstiderne eller måske pynte med et fint verdenskort.
Alle vores plakater med alfabetet og øvrige læringsplakater til børneværelset er sammensat af vores egne unikke og håndtegnede motiver. De er lavet med et ønske om at kunne gøre læring lidt sjovere og lidt nemmere for alle nysgerrige børn om små voksne. Vi håber rigtig meget, at du finder noget, der passer på væggen hjemme hos jer.
Flere alfabetplakater på hylden
Vi har givet vores kategori med tal- og alfabetplakater et boost og udvidet den med flere lækre plakater med alfabetet og talrækken fra 1 til 10. De fås selvfølgelig også som matchende sæt.
Hvorfor har vi gjort det?
Fordi alfabetplakater og talplakaterne vinder den absolutte førsteplads, når det kommer til aktuel og supervigtig læring.
Vores børn skal læse mere.
Meget mere.
Men det er bare sådan, at før de kan kaste sig ud i de mange fantastiske historier derude, skal de lære bogstaverne at kende. Alfabetets 29 bogstaver, som samlet er nøglen til at kunne næsten alt.
Sådan lærer børn at læse og skrive
Det nok ret forskelligt fra barn til barn, hvornår interessen for tal og bogstaver opstår. Tallene kommer nok først, tror jeg. For det er, som om børn hurtigt opdager, at man kan sætte antal på ting, og at vi er omgivet af tal. Mange børn har kæledyr, fx 2 kaniner, og bor i et hus med et tal på, fx nr. 93. Der er også et antal mennesker rundt om bordet ved måltiderne, og der er et antal fingre på hænderne – 10 for de flestes vedkommende.
Men det er jo en opdagelse i sig selv, når det er første gang, man tæller dem :-)
Hvis interessen for bogstaver ikke opstår af sig selv i løbet af børnehaveårene, skal den nok komme. Her hos os nærmer vi os i skrivende afslutningen på børnehaveklassen, og hold da op, hvor er der sket meget.
Før første skoledag var det op ad bakke at genkende husnumre på gåture, og bogstaver var det også temmelig vakkelvornt med.
Det er det ikke længere.
Nu ligger der sedler rundtomkring i huset med små beskeder. Og tallene er der så godt styr på, at de nu kan bruges til små regnestykker.
De kan noget, de børnehaveklasselærere. Noget med magi og tålmodighed. For når børn (og voksne!) skal lære nye ting, skal der mange gentagelser til. Men det dur ikke bare med en repeat-knap, for så bliver det ikke ved med at være spændende. Gentagelsen skal være af en ny slags, hvis ikke interessen skal punktere og blive væk.
Her er der altså point til til børneværelset. En alfabet plakat er altid tæt på, så børnene hele tiden mindes om tal og bogstaver på en hyggelig måde.
Skriftsprogets lydprincip
Men hvad er det egentlig, der sker, når vi skal lære at læse og skrive?
Jeg har læst mig frem til, at vi har at gøre med det såkaldte “skriftens lydprincip“.
Alle bogstaverne har et navn og en lyd, som gør dem unikke hver især. Et bogstavs lyd adskiller det fra et andet i et ord, og hvis en lyd ændres, må bogstavet også ændres. Og omvendt. Navnene og lydene arbejder børn først på at blive fortrolige med. Et for et, fra A til Å, vender og drejer de bogstaverne, så lyden sætter sig fast. Til at hjælpe dem med lyden bruger de noget, de kender.
Ofte et dyr.
Derfor kastede jeg mig over projekt 29-håndtegnede-illustrationer til vores samling af unikke plakater. Heldigvis er søde dyr med store øjne ikke det værste at skulle lave 29 styk af.
Fra vores datter har vi hørt om slangen Sussi og egernet Emil og alle de andre dyr, der flytter ind på et skib fyldt med bogstaver i løbet af første skoleår. Sussi kunne desværre ikke, den dag jeg skulle lave S. Men søhesten ville gerne være med, så sådan blev det.
D, O, Å og X (vandfrøen Xenopus) er også glade for et femte medlem i den lidt underrepræsenterede i kategori ‘søer, have og vandløb’.
Ros de modige skribenter
Når alle lydene så er nogenlunde på plads, kommer anvendelsen af dem. Det vil sige, at børn helt naturligt prøver at matche de lyde, de kan høre i et ord, men de bogstavlyde, de har lært i skolen.
Meget logisk.
Og det er også derfor, tror jeg, at lærerne siger, at børnene aldrig skriver noget forkert. De skriver bare det, de hører. Tænkt bare på, hvor meget sværere det er at skrive, end det er at læse. Når du skriver, skal du selv udtænke det hele. Helt selv regne ud, hvilke bogstaver du skal bruge for at danne alle de mange lyde i ordene. Når du læser, har du det hele serveret og skal blot tyde det. Så klap på skulderen til de modige børn for hvert ord, de selv tager initiativ til at producere.
Og forresten …
Jeg ved ikke med dig, men jeg har i hvert fald tit selv brugt lydskrift, når jeg har været i tvivl om et udtryk, navn, fremmedord eller andet i eksempelvis en Google-søgning eller i mine noter til en forelæsning. Lydskrift er cool og så hjælpsomt.
Senere kommer så den i-Dansk-Sprognævn-forstand korrekte anvendelse af bogstaverne, når retstavningen finder vej ind i dansktimerne. Men det er først senere.
Tæl med dyr
Det pragtfulde ved dyrene fra vores abc-plakat er, at de også kan tælles. Det er nemlig sjovere at tælle søde dyr, end det er bare at tælle. Eller tælle de fingre, der li’som hurtigt stopper med at overraske, når man opdager, at der bliver ved med at være 10 af dem ;-)
Alfabetplakatens gode ven talplakaten passer selvfølgelig til bogstaverne i farveskala og illustrationer. Et temmelig lækkert sæt læringsplakater, hvis vi selv skal sige det. Og det gør vi så.
Og uden nogen intention om hverken pres, tvang eller kønsstereotyp opførsel har jeg valgt at foretage små justeringer i farverne, så der er tal og bogstaver til både drenge og piger. Det, håber jeg, er okay med dig.