Beskrivelse
Retroplakaten Papillons af franske Adolphe Millot.
Millot var en fransk litograf og entomolog. Det første betyder, at han var dygtig til en særlig type grafisk tryk, og det sidste betyder, at han var specialist i insekter. Den dygtige franske kunstner har illustreret mange af de sider i Le Petit Larousse Illustré, et gammelt fransk leksikon, som omhandler naturhistorie. Og man forstår godt, at han fik den opgave, for hans illustrationer er utrolig smukke. Denne plakat med sommerfugle, Papillons Pour Tous, er et genoptryk af Millots originale leksikonillustration fra begyndelsen af 1900-tallet. Vi har gjort os umage med at restaurere den, så du kan nyde den derhjemme.