Vaskesymboler er en god ven for nogle, mens de for andre er noget bøvl. Det er faktisk ikke så underligt. Vaskeanvisningerne er nemlig en slags sprog i sig selv. Og som det nu engang er med sprog, er de fedest, når man forstår dem.
Så hvad med dig?
Do you speak washing machine?
Vaskesymboler i tøj til dig fra Frankrig
For klarhedens skyld så lad os lige få på plads, at vaskesymboler er de små mærker (ofte sorte eller hvide) med symboler og tekst, der fortæller dig, hvordan tøjet skal vaskes, tørres, stryges m.m. Hvis du altså forstår dem. Men det kommer vi til lidt senere.
De vaskeanvisninger, som vi kender i dag, er faktisk et relativt nyt fænomen. Før 1960’erne havde tøj sjældent standardiserede vaskesymboler syet ind. Så når man skulle vaske sit tøj, gjorde man det på baggrund af overleveret erfaring, familieopskrifter på vaskemiddel eller rådgivning fra fx skræddere eller tøjbutikker. Dengang bestod tøjet også i langt højere grad af naturlige materialer som bomuld, uld og hør, og derfor vidste folk, hvordan de skulle behandles.
Men så, i 1963, blev den internationale organisation GINETEX grundlagt. Og da det har noget med tekstiler at gøre, skete det selvfølgelig i la France. GINETEX står for Groupement International d’Étiquetage pour l’Entretien des Textiles. (Sig det 10 gange hurtigt). Og det var altså dernede i den franske GINETEX, at de udviklede de piktogrammer på vaskeanvisningerne, som du måske, måske ikke, forbander langt væk i dag.
I slut-60erne blev vaskesymboler standardiseret og bredt indført i Europa og senere resten af verden. På det tidspunkt var der også kommet flere syntetiske fibre som fx polyester og nylon, der skulle vaskes på helt andre måder end de velkendte naturmaterialer.
Der er ikke nogen rigtig lov, der kræver, at der skal sidde vaskesymboler i tøj. Men der er krav om, at producenterne skal give dig korrekte oplysninger om, hvordan du bedst passer på dit tøj. Og standarden for den slags oplysninger er altså vaskeanvisninger, som er internationalt koordineret gennem GINETEX.
Tænk, at du nu kender the origin story bag vaskesymboler i tøj.
Okay, vi skal videre, kan jeg godt fornemme.
Vaskesymboler betydning – en oversigt
Vaskesymbolers betydning er faktisk ikke umiddelbart den svære del af det der med at vaske tøj. Der findes nemlig praktiske og superfine vaskeguide plakater, som ovenikøbet er beregnet til ophæng lige der, hvor du vasker. En slags vaskeanvisningernes parlør, kunne man kalde dem.
Sådan en har vi også. Vi har endda flere slags:
De her vaskeguides viser dig de mest almindelige vaskesymbolers betydning. Så kan du få sat den vask i gang og komme videre i programmet.
Det nok vigtigste vaskesymbol at kende er det, der forestiller en vaskebalje med et tal. Betydningen er den helt enkle, at tallet fortæller dig, hvor mange grader °C tøjet tåler. Ligger tallet 40 i vaskebaljen, må du vaske tøjet på 40 °C. Du må også vælge 30 °C, mens 60 °C er en dårlig ide.
Hvis der slet ikke er et tal i baljen, men en hånd, betyder det, at du skal være forsigtigt med tøjet. Egentlig betyder vaskesymbolet, at du bør vaske tøjet i hånden. Men vaskeanvisninger kan være tricky. Selvom man skulle tro det, er håndvask faktisk ikke altid den mest skånsomme metode.
Ulemper ved håndvask
Håndvask burde jo egentlig være den blideste måde at vaske tøj på. Jeg opfatter i hvert fald mine hænder som mildere end en maskine. Men burde er fulgt efter plejer i graven. Det er nemlig de færreste, der håndvasker på den måde, som vaskesymbolet håndvask anbefaler.
Mekanisk slid
Når man gnider, vrider eller presser tøjet, kan man faktisk udsætte fibrene for mere stress end i en moderne maskine på uld-/silkeprogram. Uld kan filte, så selve uldfibrene hægter sig sammen, når de udsættes for kombinationen af bevægelse, fugt og sæbe.
Temperaturkontrol
Mange bruger for varmt vand eller skifter mellem koldt og varmt vand, når de vasker i hånden. Og det er skidt, fordi det kan ”chokere” fibrene og få tøjet til at krympe. Maskinen, som den robot, den er, styrer temperaturen meget mere præcist.
Udvaskning af fibre
Hvis tøjet ligger og svømmer rundt i vandet med for meget vaskemiddel, kan det suge unødvendigt meget sæbe, som er svær at skylle helt ud. Det kan i det hele taget være svært at skylle sæben ordentligt ud i hånden. Restvaskemiddel kan gøre fibrene stive eller irriterende mod huden.
Håndvask kan give mening, hvis tøjet har:
- små og sarte stykker (fx et tørklæde i ren silke).
- detaljer (broderi, perler, pynt), der kan tage skade i tromlen.
- et vaskesymbol, der direkte fraråder maskinvask.
Hvad er så alternativet, hvis vaskeanvisningen beder dig om at vaske i hånden? Alternativet er skånevask. Skånevask er i øvrigt symboliseret ved en vaskebalje med 1-2 streger nedenunder i vaskeanvisningen. Her er det godt at vide, hvordan man oversætter skånevasksymbolet til noget praktisk anvendeligt. Vaskesymbolers betydning kan nemlig ikke altid overføres en-til-en til vaskemaskinens panel af knapper. Skånevask hedder typisk finvask på vaskemaskinen. Men du kan også vælge uldvask. Skånevask går i sin enkelhed ud på at mindste tromleaktiviteten og sænke temperaturen under vask.
Fordele ved skånevask i maskinen:
- Skånsom mekanik: Programmet har meget lidt tromlebevægelse.
- Lav centrifugering: Undgår stræk og filtning.
- Kontrolleret temperatur: Holder sig typisk ved 20–30 °C.
- Bedre skylning: Fjerner sæberester mere effektivt end håndvask.
Vask af dyne og vask af pude
Nå, men vi kom fra de 40 °C almindelig maskinvask og vaskebaljen, som er det mest almindelige vaskesymbol. Så kom vi ud af en tangent, fordi det viser sig, at lidt baggrundsviden er ret nyttigt, når man vil vaske sit tøj på den mest hensigtsmæssige måde. Som i tilfældet med skånevask vs. vask i hånden.
Og nu skal vi videre af en anden tangent. Nemlig en, der handler om vask af dyne og vaske af pude. Du ved, den du drømmer på om natten. For hvordan vasker man sin dyne og hovedpude bedst muligt?
Dyner og hovedpuder er lavet af forskellige materialer og skal derfor vaskes forskelligt. Dyner og puder har, ligesom vaskesymboler i tøj, også vaskeanvisninger syet fast i den indvendige søm et eller andet sted. Her finder du den præcise vejledning, men generelt gælder følgende:
Vask af dyner og puder med naturfyld (dun/fjer)
Vask: Som regel i vaskemaskine ved 40–60 °C (følg vaskeanvisningen nøje). Brug et mildt enzymfrit vaskemiddel (helst specialmiddel til dun), da almindeligt vaskepulver kan ødelægge fedtstofferne i dunene.
Ekstra skylning: Dun suger sæbe, så kør gerne en ekstra skylning.
Tørring: I tørretumbler ved lav/middel varme sammen med et par tennisbolde eller tørrebolde – det hjælper med at fordele dunene og undgå klumper. Sørg for, at dynen/puden er 100 % tør, ellers kan der komme mug og dårlig lugt.
Vask af puder og dyner og puder med kunstfiberfyld (fx polyester)
Vask: Kan som regel tåle 60 °C, hvilket også dræber husstøvmider.
Vaskemiddel: Almindeligt vaskemiddel kan bruges.
Tørring: Kan ofte tørretumbles ved middel varme, men se mærket. Tørrer hurtigere end dun, og er mindre sarte.
Vaskeanvisninger for memoryskum (viskoelastisk skum)
Må ikke vaskes i maskine eller tørretumbles. Vand og centrifugering ødelægger strukturen.
Rengøring:
- Betrækket (hvis aftageligt) vaskes efter anvisning.
- Selve memoryskummet kan kun pletrenses med en let fugtig klud med mildt sæbevand og skal derefter lufttørres grundigt.
Opfriskning: Luftes jævnligt, men ikke i direkte sol i længere tid (det kan nedbryde skummet).
Vask af dyner skal helst ske 1–2 gange om året, puder lidt oftere (2–4 gange), da de opsuger mere sved og hudfedt. Brug altid en stor maskine (7+ kg), så fyldet kan bevæge sig frit – ellers kan de tage skade. Mange vælger at vaske dyner/puder på vaskeri af den grund.
Vask af dunjakke
Vask af dunjakke kræver principielt samme tilgang som en dyne. Dog er der lige et par ekstra ting, du skal være opmærksom på, fordi jakken har syninger, lynlåse, evt. trykknapper og ofte en tynd yderskal.
For vask af dunjakker gælder det generelt, at du skal benytte et mildt vaskeprogram på 30–40 °C, evt. en finvask. Og som ved vask af dyne og hovedpude skal du bruge et vaskemiddel uden enzymer. Undgå almindeligt vaskepulver, skyllemidler og blegemidler, da de kan ødelægge dunenes naturlige fedt og isolering. Det vil alt sammen stå i jakkens vaskeanvisninger.
Luk lynlåse, knapper og velcro, og vend jakken på vrangen, så ydersiden skånes. Vask alene eller med få andre lignende genstande, så jakken kan bevæge sig frit i tromlen.
Tørring er særlig vigtigt. Dunjakken skal tørretumbles på lav/middel varme med et par tørrebolde eller tennisbolde, som hjælper med at “banke” dunene ud, så de ikke klumper. Det kan tage flere timer, og jakken skal rystes og luftes undervejs, så fyldet fordeles jævnt. Den skal være helt tør, ellers kan dunene mugne eller lugte.
Hvis jakken har sarte dele, fx en dunfyldt hætte med pelskant, kan det være en fordel at fjerne pelskanter og eventuelt vaske hætten separat. Det står nogle gange noteret i jakkens vaskesymboler.
For virkelig store eller kostbare jakker kan det godt betale sig at besøge en prof. Altså at lægge vejen forbi et renseri med erfaring i dunjakker. Bare et godt råd hvis du har fået fingrene i en dunet haute couture-sag, og du er ny i vaskekælderen.
Vask af sengetøj
Sengetøj er lidt særligt, fordi det er i direkte kontakt med huden i mange timer hver nat, og fordi der samler sig både sved, hudfedt, støv og husstøvmider sammen i en stor pærevælling. Yummy!
For de fleste voksne anbefaler man at vaske hver eller hver anden uge. Hvis man har allergi, sveder meget om natten eller har kæledyr i sengen, kan det være en fordel at vaske ugentligt.
I forhold til det der med at dele seng med kæledyr smider jeg lige følgende anbefaling oveni: Køb fnugruller hjem i paller.
Før vask af sengetøj, så kig lige i dit sæts vaskesymboler. Normalt bomulds- eller hørsengetøj kan uden problemer vaskes ved 60 °C, og det giver som regel den bedste balance mellem hygiejne og holdbarhed. Det fjerner bakterier, svampesporer og husstøvmider effektivt. Sengetøj i syntetiske materialer eller blandinger kan typisk vaskes ved 40 °C, men her kan et allergiprogram eller et længere vaskeprogram godt kompensere for den lidt lavere vasketemperatur.
Hvis man står med sart sengetøj af fx silke, uldblandinger eller særligt fintvævet bomuld, som er plettet med blod, opkast eller det, er er værre, er det klogt at behandle pletten først. Skyl i koldt vand så hurtigt som muligt, da varmt vand kan få proteinerne i snavset til at hæfte sig fast i fibrene i stoffet.
Til blod virker koldt vand og evt. særlig forberedende rengøringsspray (Vanish eller lignende) eller galdesæbe godt. Du skal bare være opmærksom på, at enzymer kan skade sarte fibre som silke og uld. Her kan du i stedet bruge et meget mildt pletfjerningsmiddel beregnet til naturfibre eller bare skylle flere gange i koldt vand, før du vasker som anvist på vaskesymbolet.
Hvis der er risiko for bakterier eller virus (fx ved opkast eller afføring), og materialet ikke tåler høj temperatur, kan man kombinere en lavere vasketemperatur med et hygiejnevaskemiddel eller et særligt desinfektionsmiddel til vask. De virker antibakterielt, også ved 30–40 °C. På den måde kan man både passe på de sarte tekstiler og sikre en ordentlig hygiejne.
Vask af babytøj med galdesæbe
Jeg ved ikke, om du studsede over det, men i min research fandt jeg frem til noget, der hedder galdesæbe. Og jeg nævnte det i afsnittet ovenover. Jeg vidste ikke selv, hvad det var, så nu, hvor jeg har fundet ud af det, skal du selvfølgelig også vide det.
Galdesæbe er en gammel, men stadig ret effektiv og naturlig pletfjerner, som især bruges i kampen mod sved, mælk, æg, græs eller – ja, puha.
Babytøjets vaskesymboler tilbyder ingen tip til, hvilket vaskemiddel der er bedst at bruge til de små dragter. Derfor har jeg et, du måske kan bruge.
Der findes ikke et rent naturmiddel uden miljømæssigt fodaftryk. Men hvis du vil lidt tættere på en naturlig pletfjerner til vask af babytøj, er galdesæbe et godt bud. Det er et simpelt produkt med få ingredienser, hvilket gør det til et mere gennemsigtigt produkt end mange andre pletfjernere.
Traditionelt består den af bare to ting: sæbe og oksegaldestoffer. Den indeholder hverken parfume, optiske blegemidler eller stærke kemikalier, og det gør den populær blandt forældre, der vil undgå unødige tilsætningsstoffer i børnetøj.
Til vask af babytøj er galdesæbe et godt valg til den type pletter, som har en tendens til at havne på bodyer, hagesmække og små pludderbukser. Her taler vi om organiske pletter som mælk, gylp, madrester, afføring eller måske næseblod. Sæben er effektiv uden at kræve stærk kemi. Men det er vigtigt at skylle tøjet godt efter behandling, så der ikke sidder sæberester tilbage, der kan irritere barnets hud.
I dag fås galdesæbe typisk som en fast sæbeblok, men det kan også købes som flydende pletfjerner eller spray til hurtig behandling. Man bruger det ved at fugte pletten, gnide galdesæben på, lade det virke lidt, og derefter vaske tøjet som normalt.
Udover at være et oplagt valg til vask af babytøj og børnetøj er galdesæben også god til sengetøj, fordi den er effektiv mod biologiske pletter. Og så er den skånsom sammenlignet med kraftige kemiske pletfjernere. Men husk lige, at galdesæben altså ikke kan bruges til de følsomme materialer som silke og uld.
Vask af uld og silke
Nu har du hørt lidt om, hvordan vask af uld og silke ikke bør foregå. Men hvad er det nu lige, at uld og silke er? Og hvordan vasker man uld og silke, så det bliver rent – uden at det går i stykker?
Silke er en naturlig proteinfiber, som stammer fra silkeormens kokoner. Fibrene er meget fine, glatte og glansfulde, hvilket giver stoffet en let, blød og nærmest kølende følelse mod huden. Silke er sart over for slid, varme og kemikalier, og derfor skal vask af silke foregå skånsomt, enten i hånden (hvis du eller vaskesymbolet insisterer) eller på et silkeprogram i maskinen ved lav temperatur (20-30 °C) med enzymfrit vaskemiddel beregnet til den fine silke. Og tørretumbleren? Den skal have en fridag, når du vasker silkeskjorter.
Uld er også en naturlig proteinfiber, men den kommer fra dyr som får, lamaer eller angorakaniner. Hvert hårstrå har små skæl, som gør fibrene isolerende og elastiske. Uld holder på varmen, selv når det er fugtigt, og kan absorbere en rimelig mængde fugt, uden at det føles vådt. Det er mere robust end silke over for mekanisk bevægelse. Men den er stadig følsom over for varme, og vask af uld skal se på et køligt uldprogram eller i koldt/lunkent vand (også 20-30 °C) med specielt uldvaskemiddel, og helst lufttørres fladt for at undgå stræk.
Vaskesymboler med kogevask – hvor blev de af?
Jeg er barn af 80’erne, og dengang jeg boede hjemme, var kogevask en ting. Kogevask er et andet ord for det vaskeprogram, som får temperaturen op på 90-95 °C, og den blev flittigt brugt til blandt andet håndklæder og undertøj.
I dag har jeg selv børn, og jeg har kigget mange vaskeanvisninger igennem. Men noget har ændret sig, for jeg tror aldrig, at jeg har set vaskesymboler, hvor vaskebaljen indeholdt tallene 90 eller 95 i mine børns tøj.
Hvor blev kogevasken af?
Det tyder på, at den ikke er en ting længere, men hvordan kan det være?
Jo, moderne vaskemaskiner og vaskemidler er langt mere effektive end for 30–40 år siden. I dag kan de fleste tekstiler blive både rene og fri for bakterier og andet revl og krat ved bare 30–40 °C.
Det skyldes, at vaskemidlerne indeholder enzymer og andre stoffer, der virker ved lave temperaturer. Når det gælder undertøj, sengetøj, viskestykker og håndklæder, er 60 °C som regel rigeligt til at fjerne bakterier og husstøvmider. De klassiske 90 °C kogevaskprogrammer var nødvendige dengang, hvor man brugte sæbespåner eller andre simplere midler, og hvor vaskemaskinerne ikke kunne skylle og centrifugere lige så effektivt.
I dag er 90 °C mest brugt i industrien, fx på sygehuse, hoteller eller plejehjem. En omgang kogevask hjemme i privaten kan også være relevant, hvis man vil desinficere fx klude til rengøring eller tøj fra syge børn. Men det er sjældent nødvendigt i en almindelig husholdning. Den ældre generation forbinder godt nok stadig kogevask med “rigtigt rent”, men i praksis slider det meget på tøjet, bruger mere energi og gør sjældent en reel forskel for hygiejnen.
Vaskesymboler og vaskemidler
Okay. Nu kan vi simpelthen ikke udskyde det længere. Vi er nødt til at have os en omgang natur og teknik i light-udgave.
Vores snak om vaskeanvisninger og vask af forskellige materialer med forskellige typer vaskemiddel kan ikke fortsætte, før vi begge to er blevet lidt klogere på kemien.
Enzymer
Mange almindelige vaskemidler, især dem til almindelig kulørt og hvidt tøj, indeholder enzymer som fx protease, amylase eller lipase. Enzymerne nedbryder pletter som blod, madrester, drikkevarer, græs og fedt – super effektivt til almindeligt tøj.
Enzymer er proteiner, og proteiner er sammensat og opbygget af aminosyrer. Proteinernes særlige aminosyrestruktur kan ikke så godt klare for høje temperaturer, for så går de i stykker. Man siger, at de denaturerer. De fleste moderne vaskemidler med enzymer er optimeret til at virke bedst ved 20–60 °C. På den anden side af 60 °C mister enzymerne gradvist deres aktivitet, og ved 90 °C er de praktisk talt ødelagte. Derfor skriver producenter “virker op til 60 °C”. Det er ikke, fordi vaskemidlet eksploderer ved 90 °C, men fordi den virksomme enzymdel mister sin virksomhed.
Vask af uld og silke er enzymfri zone. Vaskesymboler advarer ikke eksplicit om at undgå enzymer, så det er op til dig at koordinere vaskemiddeltype med tøjets materiale. Derfor indeholder uldvaskemidler aldrig enzymer, eller i hvert fald ikke protease. Grunden er, at uld og silke selv består af proteinfibre (keratin i uld, fibroin i silke). Hvis man tilsætter protease-enzymer, vil de nedbryde selve uld- og silkefibrene på samme måde, som de ville nedbryde fx blod- eller madpletter.
Med andre ord falder tøjet fra hinanden, hvis du bruger almindeligt vaskemiddel til vask af uld og silke. Det samme er faktisk tilfældet for vask af dyne og pude, da dun og fjer også primært består af protein. Derfor er uld- og silkevaskemidler og andre vaskemidler til fint tøj og sarte tekstiler, foruden at være enzymfri, også pH-neutrale og meget milde.
Tensider
Vaskemidler indeholder også tensider. Tensider er en slags sæbestoffer, som godt nok virker fint ved høje temperaturer, men som faktisk ikke behøver særlig høj varme for at være effektive. I vaskemiddel til fint tøj er det virksomme stof netop tensider i stedet for enzymer. Milde tensider løsner nemlig snavs og fedt, uden at ødelægge tekstilernes proteiner.
Hæng lige på et øjeblik, for nu bliver det en smule nørdet.
Har du nogensinde lagt mærke til, at der ikke bare står tensider på dit vaskemiddel, men anioniske tensider? Ved du, hvad det betyder?
Hvis din jobtitel er ”den lille kemiker”, ved du det allerede, så den her er til alle andre:
Anioniske tensider betyder ganske enkelt, at de tensider, der er i midlet, bærer en negativ elektrisk ladning, når de er opløst i vand. Tensider har to “ender”: en hydrofil ende, der elsker vand, og en hydrofob ende, der elsker fedt. Den ladede, hydrofile ende gør, at tensidet kan blande sig med vand, mens den anden ende binder til fedt og snavs. Når vaskemaskinen bevæger tøjet rundt i vandet, hjælper tensiderne med at trække snavspartikler væk fra fibrene og holde dem svævende i vandet, så de kan skylles ud.
Hvor smart er det lige?
Skyllemiddel
Vaskeanvisninger advarer ikke om enzymer, men du vil ofte se, at du frarådes at bruge skyllemiddel til bestemte typer tøj. Det er der selvfølgelig en grund til.
Skyllemiddel indeholder blødgørende stoffer, olier og ofte parfumestoffer.
Skyllemiddel virker ved at lægge et ultratyndt lag af kationiske tensider udenpå tekstilfibrene. Kationisk er det modsatte af anionisk og betyder positivt ladet. De fleste tøjfibre har en let negativ overfladeladning, og derfor tiltrækkes de positivt ladede kationisk tensider i skyllemidlet og binder sig fast til tøjet.
Den her slags tensider har en “hale”, der består af en olieagtig kæde. Når kæderne binder sig til tøjfibrene, lægger de sig sådan, at de fedtede haler stikker udad. Det giver tøjet en glattere overflade, som føles blødere mod huden. Det gør også, at fibrene glider lettere mod hinanden. Det er derfor, at tøj, efter brug af skyllemiddel, føles blødere, krøller mindre og kan være lettere at stryge.
De fedtede haler modvirker også statisk elektricitet. Når syntetiske fibre gnider mod hinanden, opbygges der nogle gange en statisk ladning – du ved, balloner i loftet og strithår i trampolinen. Men skyllemidlets lag hjælper med at forhindre de sjove frisurer.
Kort fortalt: skyllemiddel virker ikke ved at vaske, men ved at lægge et mikroskopisk, fedtet lag på fibrene via kationiske tensider, som giver blødhed, mindre statisk elektricitet og en glattere følelse.
Undgå skyllemiddel
For uld, silke og sportstøj er skyllemiddel problematisk. Nogle gange står det allerførst i tøjets vaskesymboler, og ofte står det på engelsk: ”do not use softener”.
Det fedtede, antistatiske lag, som fordeler sig over tøjfibrene, har en uønsket effekt på netop denne slags tøj. Laget kan tilstoppe tøjfibrenes naturlige evne til at absorbere fugt og gøre dem trætte og tunge eller mindre elastiske.
På uld kan skyllemidler også påvirke lanolinen, som er det naturlige fedtstof, der hjælper med at holde fibrene bløde og vandafvisende. Resultatet kan være stivere, mindre åndbare fibre med væsentlig kortere levetid, end de havde som udgangspunkt.
Mange sportsmaterialer er lavet af syntetiske fibre som polyester eller polyamid med membraner eller coatings, der transporterer fugt væk fra huden. Skyllemiddels tynde film kan forringe svedtransporten, åndbarheden og elastikken, og dermed ødelægge tøjets funktion.
Vask af polyester, viskose og bomuld
Der var engang, hvor tøj var lavet af bomuld. Mere bomuld. Og så lidt uld. Måske lidt silke, hvis det skulle være ekstra fint. Men ellers endnu mere bomuld.
I dag er meget tøj lavet af nyere materialer, mange af dem med oprindelse i plastik. Desværre. Det skal vi alle sammen købe mindre af. Og har vi det allerede, skal vi passe godt på det. En af plastikmaterialerne, som bruges til fremstilling af tøj, er polyester.
Vask af polyester
Polyester er en fuldstændig syntetisk fiber, altså en slags plastik lavet af oliebaserede polymerer. Det er slidstærkt, krøller næsten ikke og holder faconen godt. Men det er ikke så åndbart, og fugt siver ikke så nemt igennem fibrene, hvilket kan give svedlugt ved sportstøj. Polyester kan vaskes ved 30–40 °C med almindeligt vaskemiddel, og det tåler ofte tørring i tumbler på lav varme. Høje temperaturer kan få fibrene til at smelte eller miste glansen – ligesom en plasticpose i ovnen.
Vask af viskose
Viskose, derimod, er en regenereret cellulosefiber. Det vil sige, at den kommer fra naturlige materialer som træ eller bomuldsrester, men er kemisk behandlet for at danne en ny fiber, der føles blød og glat, næsten som silke.
Viskose er mere sart end polyester; det kan krympe og miste facon, især når det er vådt. Derfor bør viskose vaskes skånsomt ved lav temperatur, ofte 30 °C, med mildt vaskemiddel til finvask, altså uden enzymer. Tøjet bør ikke tørretumbles, men skal lufttørres fladt eller hænges forsigtigt op, og strygning bør ske ved lav varme med let damp.
Vaskesymboler i bomuld
Bomuld er, ligesom uld og silke, en naturlig fiber. Men kemi- og strukturmæssigt er den meget forskellig fra uld og silke, som er proteinbaserede fibre. Den strukturforskel gør bomuld en hel del mere modstandsdygtig.
Bomuld består af cellulose, som er en kulhydratfiber. Cellulosemolekylerne er lange kæder af glukose, der danner stærke, stive bindinger med hinanden. Det gør fibrene robuste over for varme, slitage og vaskemiddel. Bomuld kan tåle højere temperaturer uden at miste sin struktur, og den reagerer ikke med enzymer i vaskemidler på samme måde som proteinfibrene i uld og silke. Derfor er vask af bomuld mere ligetil end mange andre materialer. Vaskeanvisninger i rent bomuldtøj er typisk også dem med færrest formaninger, advarsler og begrænsninger.
Med andre ord – der er sgu ikke så meget pjat med bomuld. Den tåler det meste.
Tøj med svedlugt
De fleste har den der t-shirt. T-shirten, som de faktisk godt kan lide, men som de sjældent bruger, fordi den har et handicap: Den sure lugt af daggammel sved indfinder sig efter ganske kort tid, selvom både t-shirten og dens ejerperson er nyvaskede.
Det er rigtig ærgerligt, især når det går ud over din yndlingst-shirt. Så hvordan undgår man tøj med svedlugt?
Lugten under armene skyldes faktisk bakterier, der nedbryder sveden, ikke sveden i sig selv. Når du vasker i for lav temperatur, kan nogle af de bakterier og de olier, de producerer, blive tilbage i fibrene. Især på syntetiske materialer som polyester, som har glat overflade og ikke absorberer fugt så godt.
Løsningen er ikke altid bare at vaske ved højere temperatur. Som sagt er moderne vaskemidler og vaskemaskiner tit effektive nok til at fjerne bakterier ved 30–40 °C, især hvis man bruger enzymholdigt vaskemiddel. Problemet opstår, hvis t-shirten bliver meget svedig, eller hvis du lader den ligge fugtig og venter længe med at vaske den. Så giver du bakterierne de bedste betingelser for at grave sig dybt ind i fibrene. Sørg derfor for at vaske hurtigt, hvis du vil undgå tøj med svedlugt.
Hvis du vil forsøge at redde en bluse, der allerede lugter, kan du prøve at tilføje en forvask, benytte et længere vaskeprogram eller særlige vaskemidler til sportstøj. Sådan nogle er nemlig designet til at fjerne blandt andet stædig svedlugt, uden at man behøver ekstrem varme. På den måde kan du holde dig til de vaskesymboler, du finder i tøjets vaskeanvisninger og samtidig (måske) bringe din t-shirt tilbage fra de dødes – eller bare ildelugtendes – rige.
Vaskesymboler i sko?
I dag kan du faktisk få sko, der kan komme i vaskemaskinen. Det er ret fiffigt, da sko, især børnesko (!), jo også bliver enormt beskidte. Jeg har ikke set vaskeanvisninger strittende ud fra hælkapper, syet ind i stoffet som vaskesymboler i tøj. Men i min research har jeg fundet ud af, at du temperaturmæssigt skal holde dig til vaskeanvisningerne for vask af uld og silke, altså 20-30 °C, for at være på den sikre side.
Sko består af flere forskellige materialer, og dertil kommer lim, syninger og såler, som normalt ikke tåler vand, varme eller mekanisk påvirkning.
De sko, der i dag er maskinvaskbare, er lavet med specielt designede materialer og konstruktioner. Overdelen er typisk tekstil eller syntetisk net, der kan tåle vand og mild centrifugering, mens sålen er limet eller syet på en måde, der ikke går i opløsning under vask.
Limen er ofte en speciel vandfast type, og detaljerne som snørebånd og pynt er også valgt, så de ikke tager skade af vaskemaskinens rumlen. Som sagt skal vask af sko foregå ved skånsom temperatur, ofte uden høj centrifugering, og så skal de lufttørre bagefter.
Langt de fleste andre sko af læder, ruskind, syntetiske materialer med limede dele eller sko med komplekse såler kan ikke maskinvaskes. Her vil vandet og karruselturene i tromlen typisk ødelægge limningen, gøre skoen deform eller få læderet til at krympe og miste både facon og glans.
Så maskinvaskbare sko er ikke magi. De er bare en ganske lavpraktisk kombination af særlige materialer, limtyper og en konstruktion.
Nu, hvor vi har nået bunden (altså fodbeklædningen), må det være en passende afslutning af vores efterhånden temmelig lange gennemgang af vaskesymboler i tøj og de mange vaskeanvisninger, dit kluns udsætter dig for.
Jeg håber, at du er blevet klogere; at du føler dig oplyst inden for kategorien ‘vaskesymboler betydning’, så du kan gå mod vaskekælderen med rank ryg og hovedet højt.
I dag bli’r en go’ vaskedag!
