Vores nye showroom blev nogenlunde klar til åbning et par dage før jul. Lidt forsinket, godt nok, men dog i tide til at nå at sige hej og god jul til nogle interesserede og positive gæster.
Der er meget at sige om at have sin egen rigtige knib-mig-i-armen-butik, som du kommer til at høre om i andre blogartikler. Men én interessant ting vil jeg fortælle nu.
Jeg satte et lille skilt ud til vejen, som var det, jeg kunne skaffe med kort varsel. På det skrev jeg, at illustrationerne er mine egne. Det står også på vinduet – godt nok ude i siden, men det er der. Indenfor har jeg en lille skærm, der viser, hvordan nogle af illustrationerne er lavet. Det kan jeg gøre, fordi jeg opdagede, at min iPad selv laver en video for hver tegning.
På trods af alt det her var der stort set ingen, der opdagede, at jeg selv tegner plakaterne.
Hvordan kan det være, tror du?
Jeg gætter på, at det skyldes det digitale format. Havde der stået et maleri på lærred, ville de fleste nok gå ud fra, at det maleri var min kreation. Så hvorfor er det anderledes, fordi illustrationerne ligger til opbevaring i et digitalt lagerrum i skyen?
Nok fordi det er så nemt at finde alt muligt på Google. Også malerier, fotos og illustrationer.
Er der da nogen, der gør det? Henter illustrationer ned fra nettet og sælger dem som sine egne?
Ja, det er der.
Hjemmebagte vs. hjemmebragte plakater
Før jeg selv åbnede min biks, var jeg fan af især to plakatbutikker. Jeg synes, illustrationerne var godt fundet på og godt brugt på plakaterne. Så en dag fandt jeg den ene af disse to plakatkunstneres signaturillustration på Pinterest og opdagede, at vedkommende ikke har tegnet den, men “lånt” den 1:1 og kalder den sin egen.
Jeg blev så overrasket og så skuffet.
Inspiration er helt OK. Og havde denne plakatkunstner brugt den originale illustration som inspiration og tegnet noget lignende, havde det været fint med mig. Men 1:1 gengivelse og markedsføring som sin eget er frækt og slet ikke OK. Med en målrettet søgning gik der ikke længe, før jeg opdagede, at mit andet idol også blot havde downloadet eller kopieret illustrationerne til sine plakater.
Øv, altså. Skuffet igen.
Men faktisk forstår jeg jo godt, hvorfor de gør det. Det tager lang tid at tegne selv – uanset om det er digitalt eller på rigtigt levende papir. Og det var jo netop også dette arbejde, som var en del af årsagen til min beundring.
I dag er jeg knap så stor fan af disse to plakatkunstnere.
Måske derfor insisterer endnu mere på at tegne mine egne plakater.
Mine illustrationer er resultatet af en ide, der opstår i mit hoved. Jeg søger inspiration i blade, i vinduer, i byen og på nettet ligesom alle andre. Men jeg har aldrig downloadet en illustration og brugt den 1:1 på mine egne plakater. Det, synes jeg ikke, man kan. Når jeg ser noget, jeg synes er genialt, bruger jeg den inspiration til at lave min egen version af det, jeg ser, og benytte det i en sammenhæng, jeg selv finder på. Det gør de fleste, som arbejder kreativt og visuelt. Stregen fører jeg dog selv, og derfor har jeg også videoer, der viser tilblivelsen af mine illustrationer.
Du er nok ligeglad
Og hvorfor skulle du ikke også være det? Hvis du ser en plakat, du godt kan lide, så kan det da være knaldfløjtende ligegyldigt, hvem der har tegnet, malet, kopieret og downloadet den, tænker du.
Du har ret.
Og du skal da heller ikke købe mine plakater, fordi du nu ved, at de er håndtegnede. Du skal købe dem, fordi du er vild med dem, og fordi du bliver glad af at få dem op at hænge.
Men jeg har det bedre, når du ved, at der er forskel på de hjemmebagte og de hjemmebragte plakater. For mens der er mange, der nøjes med at bringe motiverne hjem, er der kun få, der vælger at bage dem selv.
