Nye plakater hver uge Høj papirkvalitetRigtigt glasFri fragt fra 399,-Levering: 1-3 hverdage

Plakater med alfabetet gør det til en fest for børn at lære alfabetets bogstaver

Vi har givet vores kategori med tal- og alfabetplakater et boost og udvidet den med flere lækre plakater med alfabetet og talrækken fra 1 til 10. De fås selvfølgelig også som matchende sæt.

Hvorfor har vi gjort det?

Fordi alfabetplakaterne og talplakaterne vinder den absolutte førsteplads, når det kommer til aktuel og supervigtig læring.

Vores børn skal læse mere.

Meget mere.

Men før de kan kaste sig ud i de mange fantastiske historier derude, skal de lære bogstaverne at kende. Alfabetets 29 bogstaver, som samlet er nøglen til at kunne næsten alt.

Sådan lærer børn at læse og skrive

Det nok ret forskelligt fra barn til barn, hvornår interessen for tal og bogstaver opstår. Tallene kommer nok først, tror jeg. For det er, som om børn hurtigt opdager, at man kan sætte antal på ting, og at vi er omgivet af tal. Mange børn har kæledyr, fx 2 kaniner, og bor i et hus med et tal på, fx nr. 93. Der er også et antal mennesker rundt om bordet ved måltiderne, og der er et antal fingre på hænderne – 10 for de flestes vedkommende.

Men det er jo en opdagelse i sig selv, når det er første gang, man tæller dem :-)

Hvis interessen for bogstaver ikke opstår af sig selv i løbet af børnehaveårene, skal den nok komme. Her hos os nærmer vi os afslutningen på børnehaveklassen, og hold da op, hvor er der sket meget.

Før første skoledag var det op ad bakke at genkende husnumre på gåture, og bogstaver var det også temmelig vakkelvornt med.

Det er det ikke længere.

Nu ligger der sedler rundtomkring i huset med små beskeder. Og tallene er der så godt styr på, at de nu kan bruges til små regnestykker.

De kan noget, de børnehaveklasselærere. Noget med magi og tålmodighed. For når børn (og voksne!) skal lære nye ting, skal der mange gentagelser til. Men det dur ikke bare med en repeat-knap, for så bliver det ikke ved med at være spændende. Gentagelsen skal være af en ny slags, hvis ikke interessen skal punktere og blive væk.

Her er der altså point til læringsplakater til børneværelset. Plakater på væggen er altid tæt på, så børnene hele tiden mindes om tal og bogstaver på en hyggelig måde.

Skriftsprogets lydprincip

Men hvad er det egentlig, der sker, når vi skal lære at læse og skrive?

Jeg har læst mig frem til, at vi har at gøre med det såkaldte “skriftens lydprincip“.

Alle bogstaverne har et navn og en lyd, som gør dem unikke hver især. Et bogstavs lyd adskiller det fra et andet i et ord, og hvis en lyd ændres, må bogstavet også ændres. Og omvendt. Navnene og lydene arbejder børn først på at blive fortrolige med. Et for et, fra A til Å, vender og drejer de bogstaverne, så lyden sætter sig fast. Til at hjælpe dem med lyden bruger de noget, de kender.

Ofte et dyr.

Derfor kastede jeg mig over projekt 29-håndtegnede-illustrationer til vores samling af unikke plakater. Heldigvis er søde dyr med store øjne ikke det værste at skulle lave 29 styk af.

Fra vores datter har vi hørt om slangen Sussi og egernet Emil og alle de andre dyr, der flytter ind på et skib fyldt med bogstaver i løbet af første skoleår. Sussi kunne desværre ikke, den dag jeg skulle lave S. Men søhesten ville gerne være med, så sådan blev det.

D, O, Å og X (vandfrøen Xenopus) er også glade for et femte medlem i den lidt underrepræsenterede i kategori ‘søer, have og vandløb’.

Ros de modige skribenter

Når alle lydene så er nogenlunde på plads, kommer anvendelsen af dem. Det vil sige, at børn helt naturligt prøver at matche de lyde, de kan høre i et ord, men de bogstavlyde, de har lært i skolen.

Meget logisk.

Og det er også derfor, tror jeg, at lærerene siger, at børnene aldrig skriver noget forkert. De skriver bare det, de hører. Tænkt bare på, hvor meget sværere det er at skrive, end det er at læse. Når du skriver, skal du selv udtænke det hele. Helt selv regne ud, hvilke bogstaver du skal bruge for at danne alle de mange lyde i ordene. Når du læser, har du det hele serveret og skal blot tyde det. Så klap på skulderen til de modige børn for hvert ord, de selv tager initiavtiv til at producere.

Og forresten …

Jeg ved ikke med dig, men jeg har i hvert fald tit selv brugt lydskrift, når jeg har været i tvivl om et udtryk, navn, fremmedord eller andet i eksempelvis en Google-søgning eller i mine noter til en forelæsning. Lydskrift er cool og så hjælpsomt.

Senere kommer så den i-Dansk-Sprognævn-forstand korrete anvendelse af bogstaverne, når retstavningen finder vej ind i dansktimerne. Men det er først senere.

Tæl med dyr

Det pragtfulde ved dyrene fra vores abc-plakat er, at de også kan tælles. Det er nemlig sjovere at tælle søde dyr, end det er bare at tælle. Eller tælle de fingre, der li’som hurtigt stopper med at overraske, når man opdager, at der bliver ved med at være 10 af dem ;-)

Alfabetplakatens gode ven talplakaten passer selvfølgelig til bogstaverne i farveskala og illustrationer. Et temmeligt lækkert sæt læringsplakater, hvis vi selv skal sige det. Og det gør vi så.

Og uden nogen intention om hverken pres, tvang eller kønssteriotyp opførsel har jeg valgt at foretage små justeringer i farverne, så der er tal og bogstave til både drenge og piger. Håber OK ;-)

Mere til at tælle fugle? Ikke noget problem.

Talplakat med farvede fugle

Sjovere læring med bogstavelege

Børn lærer forskelligt.

Nogle skal se det, gerne med farver og illustrationer. Andre skal gerne føle det og flytte med det, mens andre igen kommer hurtigst i mål, hvis de får lov til at bevæge kroppen.

At børn lærer utrolig godt gennem leg er old news. Derfor er der også nærmest uendelige muligheder for at kreere custom underholdning med læringsformål til dit barn.

Her kommer et par forslag til enkle, billig og hurtige tal- og bogstavlege, som kræver et minimum af forberedelse og materialer. Ikke fordi du ikke vil bruge oceaner af tid på sådan en leg, selvfølgelig. Men det er jo ikke sikkert, at du har den.

Vendespil med bogstaver og billeder

Vendespil er godt til at forklæde bogstavøvelserne som underholdning.

Det eneste, du skal bruge, er saks, papir og tus. Hvis du ikke er så ferm til at tegne, så spørg Google, eller print skidtet ud – du må godt. Princippet er det samme som ved vores bogstavplakater. Spillet gælder om at matche bogstavet med det dyr (eller den ting), der starter med bogstavet.

Du kan lave det samme spil med store og små bogstaver, hvis dit barn har brug for at øve disse forskellige måder at skrive bogstaverne på.

Har jeg nævnt, at de fleste af vores plakater med alfabetet viser både de store og de små bogstaver?

ABC plakat med dyr til pige

Quiz med vokaler og konsonanter

Det med vokaler og konsonater er også godt at få på plads.

Lege med røde og blå bogstaver kan se ud på forskellige måder. En hurtig af slagsen er den med at farvelægge alfabetet i røde og blå bogstaver.

Vokal/konsonantlege kan også involvere legoklodser eller kridt til at tegne på fliser.

De røde og blå bogstaver har at gøre med antallet af stavelser i et ord, og det kan også være centrum for legen. Bryg eventuelt kendte ord op i stavelser, klip dem i stykker, og lad barnet sætte dem sammen. I kan snakke om, hvilke vokaler og lyde der er i hver stavelse.

Især vokaler har det skælmske over sig, at de ofte slet ikke udtales, som man tror. Og det er ret irriterende, når man skal lære dansk. Til hjælp kan du bruge den såkaldte vokaltrappe, som du kan downloade her. Den er din ven, når du skal forklare dit barn, hvilke tommel-regler der gælder for udtalen og brugen af vokaler.

Du kan også hænge et blåt og rødt alfabet op på børneværelset.

Alfabetplakat med røde og blå bogstaver - Vokaler og konsonanter

Brug krop og legetøj til læring

Hænderne er lige ved hånden.

Se, hvor mange tal og bogstaver du og dit barn kan lave ved at bruge hænderne – a la gæt og grimasser. I kan skiftes til at gætte, hvad det er for et tal eller bogstav, den anden forsøger at vise.

Til at forme bogstaver kan også bruges tøj eller perler. Fordelen ved eksempelvis klodser eller perler er, at de er gode til også at øve enkle plus- og minusregnestykker.

Rigtig god lege- og læringslyst!

Må jeg sætte mine ben i din inbox?
Du tror nok, at jeg bare er en streg i luften, men det er faktisk mig, der kommer med alt det nye. Og det tegner godt, kan du tro.
icon
Background image
7 print selv tegninger til farvelægning
Lad ungerne hygge sig med at farvelægge 7 fine A4-tegniger, der er lige til at printe.