Jeg tegner plakater. Og da jeg er lidt af en nørd og detaljerytter, er motiverne spitze. Kvaliteten er derfor ganske i top, hver gang mange dages arbejde endelig bliver til en færdig plakat. Tegningerne er sprøde og så superskarpe, at de kunne skære en norsk laks i perfekte fileter.
Hvad tror du, at jeg har lyst til at gøre med sådan en plakat, når den ligger der foran mig på bordet?
Jeg har lyst til at sætte den i en ramme.
Ingen funktion til skrøbeligt gods
Du tror ikke på mig, når jeg siger, at det gør en verden til forskel at sætte et lækkert print i en glasramme, men det gør det. Det bliver så flot.
Og det er netop pointen med den her lidt lange indledning. Nemlig at der i alle vores rammer sidder rigtig glas. Det, synes jeg, ser flottest ud, og det føles ligesom mere rigtigt. Men glasrammer og transport er ikke hinandens perlevenner. Slet ikke.
Før jeg begyndte at sende, bestilte jeg selvfølgelig kasser og emballage. Jeg pakkede mine indrammede plakater i det, man kalder for konfektionskasser. Det er fine, flade foldekasser, som er nemme at have med at gøre. Kasserne efterlader ikke meget plads til kassefyld. Men det gør ikke noget, når man kan få tape, der angiver, at pakken indeholder noget skrøbeligt, tænkte jeg.
Men det var forkert.
Gang på gang skrev søde kunder til mig, at rammen var gået i stykker, når de åbnede pakken. Allesammen fik en ny ramme, og jeg skrev til den distributør, vi bruger. Som er GLS.
Sparker I til mine pakker? Bruger I dem til at skyde på mål med? Eller har I gang i et spareforsøg, der går ud på at katapultere godset frem til modtageren?
Ej, det var ikke helt sådan, jeg spurgte.
Men det viser sig, at GLS
“ikke har en funktion til at håndtere skrøbeligt gods”
og at det er mit ansvar at
“pakke varen forsvarligt ind”
Glas og plastik er gode venner – desværre
Nu er det sådan, at min kæreste tilfældigvis engang arbejdede hos PostNord (dengang PostDK). Og ifølge ham er det ikke så mærkeligt, at mine glasrammer lider kakeleringsdøden hos GLS, hvis de ikke får særbehandling. Glas kan bare ikke overleve en tur i ringen med folk, der smider kasserne op på transportbånd og ind i metalbure.
Hvad så nu?
Jo, jeg må konkludere, at det bare ikke er muligt at tape “FRAGILE” på pakken og dermed spare på plastikken. Så nu pakker jeg mine rammer anderledes ind. GLS nævner selv plastik, fx plastikpuder, når de beskriver, hvad ansvarlig indpakning er.
Og derfor, søde kunde, er der ret meget plastik i din pakke, når du bestiller en plakat med ramme her hos UnikPlakat.
Så miljøvenlig pakning som muligt
Når jeg pakker din indrammede plakat, plejer jeg først at folde et stykke silkepapir (hedder egentlig silkekardus og er genbrug) omkring pakken, som lukkes med et lille klistermærke med teksten “Tak for din ordre”. Det er et forsøg på at vise dig, hvor glad jeg faktisk er for, at du handler her.
Bagefter får rammen en omgang med bobleplast fremstillet af genbrugsplast. Den placerer jeg på en række plastikpuder foroven og forneden i kassen. Puderne er naturligvis også lavet af genbrugsmateriale, ligesom mine kasser er FSC-certificerede.
Til sidste fylder jeg hullerne ud med brunt genbrugspapir. Jeg ville benytte genbrugspapir til hele molevitten, hvis det havde samme evner inden for stødabsorbering som plastpuderne. Men ak, det har det ikke.
Nu er vi altså færlige med emballering af 1-2 plakater med ramme.
Jeg er ked af, at du skal have så meget plastik med, når du bestiller en plakat med ramme.
Men det kræver en plastikdyne at få rammen sikkert frem til dig.
Jeg har spurgt.
