Plakater er pragtfulde.
De er lyset på juletræet, mascaraen og glimmeren over et par uskyldige øjne. Og så er de er genvejen til at lege med sprælske motiver og spændende nuancer i en nordisk indretning, som ikke kan prale af at være den mest farveeksplosive i verden.
Uanset om din plakat er ny eller et vintagefund, vil du sikkert gerne passe godt på den. Det betyder, at du eksempelvis skal lade være med at bruge den som underlag, når din 5-årige skal lege med vandfarver. Du bør heller ikke bruge plakaten til at folde den papirflyver, du lige har set på Insta.
Nu hvor vi har det på plads, kan vi grave lidt dybere.
For hvad er papir egentlig for noget?
Plakatprint og papir – hvorfor er plotterpapir noget særligt?
Papir er lavet af cellulosefibre (plantefibre), som er opløst i vand og lagt til at tørre på et net. Herefter samler fibergrøden sig til et holdbart og fleksibelt papir. Det er den helt enkle og overordnede forklaring, for papir er rigtig mange ting.
Hos os har vi valgt at bruge en inkjetpapirtype fra Canon. Inkjetpapir er en art sandwich med de tørrede plantefibre i midten og en coating på en eller begge sider. Til at coate bruges ofte ultrafint ler, som er højabsorbent, og som danner fine porer til farven. Coatingen gør, at printet bliver skarpt og forhindrer blækfarven i at flyde ud.
Men inkjetpapirets coating er skabt til at arbejde sammen med inkjetprintere og fungerer ikke som paraply og gummistøvler ved skybrud.
Faktisk bryder papir sig slet ikke om at få våde tæer.
Papir og fugt
Når du spilder vand på papir, sker der det, at plantefibrene suger vandet til sig og svulmer op til deres oprindelige størrelse. Du kender det sikkert fra alle de gange, du har spildt vand og kaffe på papirerne på skrivebordet. Det gør jeg i hvert fald.
En vandskadet plakat behøver ikke at have været offer for en væltet kop. Forkert opbevaring eller uheldigt ophæng af din plakat kan også føre til fugtskader. Hvis din plakat bølger, skyldes det, at papiret har suget vand til sig. Måske har den stået i kælderen, eller også har den hængt på en kold ydervæg, der samler kondens.
Du tænker måske ikke, at du har fugt i kælderen, men de fleste gamle huse med kælder (som mit eget) har det, man så fint kalder opstigende grundfugt. Og det er ret træls. For det gør det nemlig svært at opbevare ting i kælderen, der bare er det mindste modtagelige over for fugt. Som eksempelvis papir. Så hvis du har plakater i gemmerne, så sørg for at opbevare dem et tørt sted.
Også selvom papirkvaliten er tyk.
Vi printer på semiblankt Canonpapir med en kampvægt på 260 g/m2. Det siger dig nok ikke så meget, men til sammenligning kan jeg fortælle, at almindeligt kopipapir vejer omkring 80 g/m2. Vi har valgt en kraftig kvalitet, fordi det føles lækkert og ser smukt ud. Det er altså bare et step op fra den 170 g/m2, som mange andre printer på. For en plakat printet på 170 g føles ikke meget anderledes end at stå med et stykke hobbykarton i hånden. Og det synes vi, at den skal.
Men tilbage på det fugtige spor.
Kan en fugtig plakat reddes?
Hvad nu hvis fugtskaden er sket, og plakaten bølger?
Så kan du gøre to ting.
Du kan prøve at sætte plakaten i en ramme med et ekstra stykke papir eller karton, så spændet bag glasset bliver større. På den måde retter bølgerne sig måske ud. Hvis det ikke dur, så forsøg dig med opklæbning.
Opklæbning er en teknik, hvor plakaten limes fast på en tynd plade, før den kommer i ramme. Lidt mere tricky end det lyder, så hvis du står med en vintageplakat eller anden form for unikatryk, så bed en pro om at gøre det for dig. Det koster ikke alverden, omkring 200-500 kr. afhængig af teknik og størrelse.
Opklæbning af plakater anbefales også til store plakater. Du kan godt indramme en plakat på 70×100 cm uden opklæbning, men for størrelser derover risikerer du, at det tunge papir synker bag glasset. Her er opklæbningen genial.
Papir, fedtfingre og buk
Papirets semiblanke satinoverflade er lidt mere følsom end de matte papirtypers.
Når jeg skærer, ruller eller indrammer vores plakater, har jeg altid handsker på. På den måde undgår jeg at sætte fingre på papiret. Jeg hører til den generation, der er vokset op med fotoalbum fyldt til randen med helt ægte, fremkaldte billeder. Og jeg har ikke tal på, hvor mange gange min mor har bedt mig om venligst at spare på antallet af fedtfingre afsat på de blanke billeder. For jo mere blankt papiret er, jo tydeligere ses fingrene. Så hvis du vil passe på din plakat, så husk handskerne, inden du pakker den ud.
Selvom vores plakatpapir er en god kraftig kvalitet, er det stadig papir. Og der en ting, som papir tåler lige så lidt som fugt: buk. Det er derfor, at det med papirflyveren er no-go.
Når papiret får et buk, bliver det aldrig det samme igen. Jeg gætter på, at fibrene flytter sig, knækker eller på anden måde bliver ødelagt. Meget gamle plakater og originaltryk kan ikke undgå at have fået et par buk undervejs. Og det er heldgivis nemt at omdøbe slidtagen til patina og acceptere den som en del af plakatens charme.
Men buk pynter aldrig.
Når du håndterer plakaten, er det vigtigt, at du arbejder med papiret. Jeg ved godt, at det lyder lidt mærkeligt. Men du kan li’som mærke, hvordan papiret gerne vil ligge i dine hænder. Når du flytter en stor plakat, så rul den sammen og placer den i rammen i rullet tilstand, og rul den så ud. Sådan har du bedst styr på den, og sådan er den mest modstandsdygtig over for stød. Der skal så lidt til, at papiret får et buk eller en bule.
Kan en bulet plakat reddes?
Et rigtigt, skarpt buk kan du desværre ikke fjerne, men får plakaten en blød bule, kan du forsøge at “massere” papiret og mindske bulens synlighed. Det gør jeg nogle gange med udstillinsplakater, som jeg har haft lidt for travlt med.
Tag de tynde handsker på, og placer to fingre – pege- og langemanden – på hver side af bulen. Med den anden hånds pegefætter trykker og stryger du frem og tilbage på papiret. Har du lidt tålmodighed, kan det godt lade sig gøre næsten at fjerne små kinks og buler. Hvis det er muligt, skal massagen gerne foregå på bagsiden af papiret, da det vil kunne ses i overfladen på forsiden. Nej, det skal ikke være nemt.
Plakater og lys – famler farverne i solen?
Det korte svar er ja.
For det er de færreste ting, der står urørt tilbage i kampen mod solens stråler over tid.
Men bare rolig.
Vi printer med en Canon pigmentblæk med meget høj lysægthed. Lysægthed betyder et farvestofs evne til at beholde farven og ikke falme, når det udsættes for ultraviolet lys. Når en farve falmer, sker det, fordi det ultraviolette lys ændrer strukturen i de molekyler, der giver farve.
Høj lysægthed er derfor en ret så vigtig egenskab for farver, uanset om vi så har at gøre med vægmaling, akvarelfarver, akrylmaling eller pigmentblæk i printerpatroner. Derfor fodrer vi vores printer med Canon Lucia Pro, som er blæk med en særdeles høj lysægthed.
Der findes skalaer for lysægted, men der findes ikke nogen absolut værdi eller holdbarhed for blæk. Hvorfor? Fordi det kommer an på, hvordan du opbevarer og udstiller dine kunstplakater. En farve, der udsættes for direkte sollys over en sommer, vil falme, uanset hvor høj en lysægthed den så måtte have. Men det er nu heller ikke ret tit, at folk erstatter panoramaudsigten med plakatprint.
Selv siger Canon, at Lucia Pro holder farven 200 år i fotoalbum og 60 år udsat for lys bag glas. Og det er en ganske pæn holdbarhed for en plakat, synes vi.
Du skal derfor ikke være bange for at trække gardinerne fra og lukke solen ind, selvom du lige har hængt din nye plakat op i stuen.
