Du er ikke dum, det ved jeg godt.
Den her artikel ligger på bloggen hos en webshop, der sælger plakater. Dem er der jo mange af. Plakatbutikker, altså. Og de mener naturligvis alle sammen, at netop deres plakater er den dejligste form for øjenguf, du kan få fingrene i.
Så det er ikke den sø, vi skal svømme i nu.
I stedet for at kaste med klicheer om egne designs og deres fortræffeligheder, vil jeg træde et skridt tilbage. Jeg vil fortælle dig om, hvorfor plakatkunst, illustrationer, tegninger og kunst i det hele taget gør gode ting for børn, imens de går der og bliver til voksne.
Der er mange fordele ved at forkæle øjnene med skønne farver og historiefortælling i glas og ramme. Derfor har jeg for din skyld udvalgt nogle af de mest interessante og tankevækkende.
Her kommer 3 godt gemte, men spændende (!) grunde til meget mere kunst i børnehøjde.
#1: Kunst styrker børns visuelle læsefærdighed
Visuel læsefærdighed betyder evnen til at fortolke, forstå og skabe mening ud fra visuelle elementer som fx billeder, illustrationer, farver, former og mønstre. Det indebærer, at man kan analysere og drage konklusioner fra noget rent visuelt på samme måde, som man gør med en novelle eller et digt. Det inkluderer blandt andet det at kunne tolke de kulturelle, følelsesmæssige og kontekstuelle budskaber, som billeder kan formidle.
Og så kan man jo starte fra begyndelsen og fx tale om farver med det lille barn. Hvilke farver har vi med at gøre? Hvordan føles farverne – er de glade og fulde af energi? Og kan du se, om billedet forestiller noget bestemt?
Når jeg læser godnathistorier med min datter, ser jeg tydeligt, hvor meget hun bruger illustrationerne til at udlede, hvad der foregår i historien, mens hun lytter.
Og sådan er det med tegninger. Jeg føler mig overbevist om, at det ikke behøver at være kunst tiltænkt børn, såsom børnebogsillustrationer eller plakater til børn, før det virker. Også abstrakt kunst og komplekse billeder sætter hjernen i gang med at fortolke, fordi den er designet til at ville forstå. Når vi kigger på forskellige former for kunst, vil vi forsøge at ”læse” det. Vi vil forsøge at udlede historien i og bag billedet, og vi vil måske gøre os tanker om kunstnerens person og sindstilstand. Det gælder også børn. Og det er præcis denne visuelle læsefærdighed, børn træner ved at kigge på kunst.
Har alle mennesker visuel læsefærdighed?
Ligesom der er forskel på, hvor stærke vi hver især er til at læse en tekst, er der også forskel på menneskers visuelle læsefærdigheder. Det kræver nemlig også læring og erfaring. Selv om de fleste mennesker har en grundlæggende evne til at genkende og forstå visuelle signaler (som ansigtsudtryk eller symboler), kræver det træning at læse komplekse visuelle budskaber.
#2: Illustrationer udvikler børns empati og refleksion
Kunst, plakater, plancher og tegninger, der skildrer følelser, sociale interaktioner eller former for fællesskab, er gode at have med undervejs i sin følelsesmæssige dannelsesrejse. Eksempelvis kan visuel afbildning af følelser hjælpe børn med at genkende og udtrykke følelser. Og bum – så er vi godt på vej til en bedre følelsesregulering. Udviklingspsykologisk forskning viser, at især små børn kan have svært ved at udtrykke følelser med deres sprog. Det behøver man jo ikke at være psykolog for at vide, men godt at videnskaben bakker op om noget, man som forælder har en hel del erfaring med. I hvert fald kan visuelle hjælpemidler hjælpe med barnet med at genkende og udtrykke sine følelser.
Eksponering for kunst, især narrativ kunst eller kunst, der afspejler menneskelig erfaring, hjælper børn med at forstå og bearbejde følelser. At forstå egne og andres følelser er afgørende, fordi det hjælper børn med at vurdere, hvordan deres valg påvirker dem selv og andre mennesker.
Det er også gavnligt at kigge på visuelle fremstillinger af forskellige kulturer og etniske baggrunde. Ifølge studier om repræsentation fremmer forskelligartede og inkluderende billeder empati og social forståelse. Plakater, der viser en bred vifte af hudtoner, evner, familiekonstellationer og kulturer, hjælper børn med at føle sig set og inkluderet, samtidig med at deres verdenssyn udvides. Faktisk er det også nogle af de ting, jeg tænker på og lader mig inspirere af, når jeg designer vores børneplakater.
Børn, der vokser op omgivet af kunst, lærer at udtrykke sig mere effektivt. De har større chance for at få en veludviklet følelsesmæssig intelligens, hvilket igen fører til større følelsesmæssig modstandskraft.
#3: Plakater lærer børn at tænke kreativt og træffe bedre beslutninger
Forskere inden for det pædagogiske felt har bemærket noget spøjst. Børn og unge, der færdes i såkaldt visuelt stimulerende miljø fyldt med spændende ting at kikke på, stiller flere spørgsmål og engagerer sig dybere i deres læringsmaterialer. Det vil altså sige, at det at kigge på noget spændende kan så et frø og få en interesse til at spire.
Lad os tage en verdenskortplakat som eksempel. Den har mange farver og masser af dyr. Modsat den traditionelle falmede og temmelig kedelige rulle-ned-model, som hænger i et træt klasseværelse. Det kulørte og sprælske udtryk tiltrækker sig opmærksomhed og vækker (hvis vi er heldige) interessen for geografi. Det kan føre til spørgsmål om forskellige lande og kulturer. Når barnet bliver ældre, kan det så bygge på med en dybere faglighed via både billed- og fagbøger.
Plancher og plakater behøver ikke at have et eksplicit læringsformål for at give gode ting videre til det barn, der kigger. Meget tyder nemlig på, at det at omgås kunst, abstrakt eller konkret, gør børn bedre til at træffe sunde beslutninger. Derudover giver det visuelle materiale dem det, vi kalder ”et åbent sind”.
Divergerende og adaptiv tænkning
Når børn fortolker med øjnene, er der ingen rigtig eller forkert løsning. Derfor har de friheden til at udforske forskellige løsninger – de skal tænke kreativt. Herefter skal de træffe beslutninger om, hvordan de bedst sprogligt kan udtrykke deres tolkning af værket.
Med andre ord – kreativ tænkning baner vejen for divergerende tænkning. Divergerende tænkning er evnen til at komme op med flere løsninger på et problem, hvilket igen er en vigtig del af en konstruktiv beslutningsproces.
- En undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Educational Psychology viste, at børn, der jævnligt deltog i former for billedkunstundervisning, klarede sig bedre i målinger af kritisk tænkning og problemløsning sammenlignet med jævnaldrende med mindre kunsteksponering.
- Forskning fra National Endowment for the Arts viste, at studerende fra lavindkomstbaggrunde, som havde høje niveauer af kunstengagement, klarede sig bedre akademisk og på områder, der kræver kompleks beslutningstagning.
- En rapport fra American Psychological Association konkluderede, at børn, som havde arbejdet med kunst, var bedre til kreativ problemløsning, med forbedrede resultater inden for områder som logisk og adaptiv tænkning. Det sidste betyder noget i retning af at have et mindset, hvor man er åben for nye ideer og perspektiver.
Bogen Fixed: How to Perfect the Fine Art of Problem Solving er desuden havnet på min liste, fordi beskrivelsen bare lyder for vild: How to look at art to enhance perception skills and solve problems. Business-magsinet Quartz fortæller mere om emnet og bogen her.
Det er da spændende, det hele, er det ikke?
Jeg lovede jo, at jeg havde fundet noget tankevækkende.
Lad os slutte med det fineste lille citat fra en stor og vis kunstner. Jeg er pjattet med det her citat og kunne skrive en artikel bare om det. Det gør jeg nok snart. Godt er det i hvert fald. Og ganske sandt.
Every child is an artist. The problem is how to remain an artist once we grow up.
Pablo Picasso
