Bauhaus plakater er ret populære. Måske har du selv søgt på Bauhaus posters, fordi du synes, de er fede og gerne vil have et par af dem hængende hjemme hos dig selv. Men hvad er Bauhaus plakater egentlig? Ved du, hvorfor man kalder en bestemt slags plakater for Bauhaus posters og hvorfor?
Nej, det har ikke noget at gøre med byggemarkeder med røde logoer.
Bauhaus er en kunstretning, en skole (fysisk og ideologisk) og en ny måde at anskue design på. Langt de fleste Bauhaus plakater, du ser i Google, når du leder, er ikke som sådan Bauhaus-kunst, men grafik inspireret af principperne bag bevægelsen. Jeg har også lavet et par Bauhaus posters til vores unikke samling af grafiske plakater. En af dem er med fugle. Det er den her:
Hvis du interesserer dig for Bauhaus-kunst og -grafik og har søgt på det, kan du også tydeligt se, at det er her, inspirationen kommer fra.
Hvad er Bauhaus plakater – eller rettere – hvad er Bauhaus?
Bauhaus-perioden begyndte i 1919, hvor arkitekten Walter Gropius grundlagde Bauhaus-skolen i Weimar i Tyskland. Her ligger i øvrigt et Bauhaus-museum i dag. Perioden var kendetegnet ved en ret ny tilgang til kunst, design og arkitektur, hvor man ønskede at forbinde æstetik med funktionalitet. Med andre ord – det skal se pænt ud og kunne bruge til noget.
We want to create the purely organic building, boldly emanating its inner laws, free of untruths or ornamentation.
– Walter Gropius
Gropius havde en vision om at fjerne grænserne mellem kunst og håndværk. Igen den her tanke om, at kunst skal have en funktion, udover bare at se pænt ud. Og som du måske kan udlede af citatet herover, så havde han ikke meget tilovers for dyt-båt, pynt og filigran. Hans filosofi byggede på idéen om, at alle kunstformer skulle arbejde sammen for at skabe helhedsorienterede designs.
Enkelt, industrielt og med klare farver
Bauhaus’ kunstneriske udtryk er minimalistisk, fyldt med enkle, geometriske former, ofte inspireret af moderne teknologi og industrielle fremstillingsmetoder. Kunstformen havde et stærkt fokus på materialer og teknikker og var ofte eksperimenterende, med vægt på at udvikle nye måder at tænke design og arkitektur på. Kunstnerne brugte rene, kraftige farver, ofte grundfarver samt linjer og former med præcision og altid med et formål.
Derfor var og er Bauhaus-designs ofte modulære og skalerbare – altså sammensat af dele med mulighed for at bygge til. Skolen havde en stor indflydelse på moderne kunst, arkitektur og design og efterlod et varigt præg, der stadig mærkes i dag. Bauhaus-periodens indflydelse på eftertiden kommer vi til lidt senere.
Trods Bauhaus-skolens momentum, overlevede den ikke længere end til 1933. På det her tidspunkt var den netop flyttet til Berlin året før. Nazismen tog livet af mange og meget – blandt andet Bauhaus, som blev tvangslukket i ’33.
Derfor overlevede Bauhaus ikke Nazismen
Grundet ideologiske, politiske og kulturelle konflikter mellem skolens moderne og progressive tilgang og nazisternes ultrakonservative og nationalistiske ideer, klarede den ikke skærene.
Ideologisk modsætning
Bauhaus-skolen var kendt for sin avantgarde og eksperimenterende tilgang til kunst, design og arkitektur, hvilket inkluderede funktionalisme, minimalisme og en tæt forbindelse mellem kunst og teknologi. Nazisterne anså derimod denne tilgang som “degenereret kunst” (Entartete Kunst), der var i modstrid med deres idealer om en mere traditionel, nationalistisk og “tysk” æstetik.
Politisk pres
Efter Adolf Hitler og nazisterne kom til magten i januar 1933, intensiverede de deres kontrol over kulturelle og uddannelsesmæssige institutioner. Bauhaus blev betragtet som en venstreorienteret institution, og mange af dens medlemmer og lærere havde socialistiske eller kommunistiske sympatier. Nazisterne associerede skolen med marxisme og internationalisme, hvilket gjorde den til en politisk trussel i deres øjne.
Forfølgelse af kunstnere og lærere
Mange af Bauhaus’ nøglepersoner, som Walter Gropius, Hannes Meyer og Ludwig Mies van der Rohe, blev udsat for politisk pres og trak sig tilbage eller forlod Tyskland. Nogle blev forfulgt på grund af deres politiske holdninger eller forbindelser, mens andre emigrerede for at undgå konflikten med naziregimet.
Lokal modstand
Selv før nazisternes magtovertagelse stødte Bauhaus-skolen på modstand fra lokale myndigheder og konservative kræfter i både Weimar og Dessau, hvor skolen havde været baseret. I 1932 blev Bauhaus tvunget til at lukke i Dessau efter pres fra byrådet, der var under indflydelse af højrefløjen. Skolen flyttede derefter til Berlin, men under endnu strammere forhold.
Lukning i 1933
I Berlin forsøgte Bauhaus at overleve som en privat institution under ledelse af Mies van der Rohe. Men i april 1933 foretog Gestapo en ransagning af skolens lokaler og betragtede den som en trussel mod staten. Under dette pres besluttede Mies van der Rohe og de øvrige lærere at opløse skolen frivilligt for at undgå yderligere repression.
Bauhaus-kunstskolens indflydelse i dag
Selvom Bauhaus-skolen blev lukket, spredte dens ideer sig globalt, især da mange af dens ledende figurer emigrerede til USA, Sovjetunionen og andre lande. Bauhaus’ indflydelse fortsatte med at forme moderne kunst, design og arkitektur længe efter dens officielle lukning.
Bauhaus-periodens tilgang til design ses tydeligt i mange industrier og designsammenhænge i dag, især i produkter og miljøer, der fokuserer på minimalisme, funktionalitet og tidløst design. Nogle af de mest fremtrædende områder omfatter følgende:
Arkitektur og industrielt design
Moderne bygninger med rene linjer, flade tage, store vinduespartier og fokus på funktionalitet er stærkt inspireret af Bauhaus. Minimalistiske boligkomplekser, kontorbygninger og offentlige bygninger afspejler skolens idéer om at lade form følge funktion, ofte kombineret med moderne materialer som glas, stål og beton.
Industrielle produkter som møbler, lamper og husholdningsgenstande, der prioriterer brugervenlighed og enkelhed, bærer Bauhaus’ præg. Ikoniske designs som Barcelona-stolen af Ludwig Mies van der Rohe og Wagenfeld-lampen er direkte resultater af Bauhaus, og deres principper lever videre i moderne møbelbrands som IKEA, Vitra og Herman Miller.
Grafisk design
Bauhaus’ tilgang til typografi og layout præger stadig grafisk design i dag. Den rene, geometrisk orienterede æstetik er tydelig i moderne visuel kommunikation, reklamer, webdesign og app-brugergrænseflader. Typografier inspireret af Bauhaus, som sans serif-skrifttyper, er blevet standard i mange digitale og trykte medier.
Og alle de Bauhaus plakater, du ser rundtomkring, er netop lavet med geometriske former som fx cirkler, lige linjer og kvadrater. Nogle forestiller noget – ligesom mine fugle og kaffer – og andre er bare pæne at se på i deres abstrakthed. Farverne er ofte noget i retning af kraftig blå, orange, ren rød og gul, men nogle benytter sig også af pastelfarver som pink og lysegrøn.
Teknologi og elektronik
Elektronikdesign fra virksomheder som Apple og Braun trækker stærkt på Bauhaus-filosofien. Apples produkter, for eksempel, er kendt for deres minimalistiske design og funktionelle enkelhed, som tydeligt afspejler Bauhaus’ principper. Braun, under ledelse af Dieter Rams, videreførte Bauhaus-æstetikken i en lang række produkter som radioer, ure og husholdningsapparater.
Hvad er Bauhaus plakater – altså rigtige Bauhaus posters?
Bauhaus-skolen var hjemsted for en række markante kunstnere, du sikkert har hørt om. Du genkender sikkert også mange af de motiver, som de her kunsterne skabte i perioden 1919-1933. For selvom Bauhaus hovedsageligt fokuserede på design, arkitektur og håndværk, var billedkunst en integreret del af skolens filosofi. Flere kunstnere, der også underviste eller var tilknyttet Bauhaus, har skabt berømte malerier og værker, der i dag er ikoniske inden for modernistisk kunst. Værker, som du i dag kan få som posters. Så hvad er Bauhaus plakater? Tja, de restaurerede genoptryk af de følgende kunstneres værker er nok det, der kommer tættest på at kunne kaldes for rigtige Bauhaus plakater.
Vasily Kandinsky
Som underviser på Bauhaus-skolen i både Weimar, Dessau og Berlin arbejdede Kandinsky med at udforske forholdet mellem farver, former og følelser.
Hans berømte værker som “Yellow-Red-Blue” (1925) og “Composition VIII” viser, hvor udtryksfuld hans stil er. Kandinskys tilgang var en del af Bauhaus’ undervisning i farve- og formteori.
Paul Klee
Klee var en anden central skikkelse på Bauhaus og kendt for sine fantasifulde og legende malerier. Paul Klee underviste på skolen fra 1921-1931, først i Weimar og senere i Dessau, hvor skolen flyttede til i 1925. Han var en af skolens mest indflydelsesrige undervisere og spillede en vigtig rolle i udviklingen af dens kunstneriske og pædagogiske filosofi.
Klees værker som “Senecio” (1922) og “Twittering Machine” (1922) er eksempler på hans evne til at kombinere kunstnerisk eksperimenteren med teknisk præcision.
László Moholy-Nagy
Moholy-Nagy var en pioner inden for eksperimentel kunst på Bauhaus. Han arbejdede med maleri, fotografi og grafik og skabte værker som “A 19” (1927), der kombinerer geometriske former og abstraktion.
Han var også kendt for “Licht-Raum-Modulator” (1922-1930), en mekanisk installation, der spillede med lys og skygge.
Oskar Schlemmer
Schlemmer var kendt for sine teaterproduktioner og malerier, der udforskede menneskekroppens relation til rum og geometri. Hans værker som “Bauhaus Stairway” (1932) er et ikonisk eksempel på, hvordan han forenede abstraktion og menneskelig form.
Selvom Bauhaus primært forbindes med design og arkitektur, viser værkerne fra disse kunstnere, hvordan skolen også havde en betydelig indflydelse på modernistisk kunst. Deres malerier og eksperimenter blev et fundament for efterfølgende generationer af abstrakt kunst og designæstetik.