Beskrivelse
Min datter er en vildbasse, der hopper i møblerne. Hun vil hellere cykle hurtigt ned ad bakker eller falde på halen i forsøget på at lære rulleskøjtemekanikken at kende end at sidde stille og lege med perler. Hun har altid en håndfuld blå mærker på benene, og håret peger i alle retninger. Men hun er en prinsesse. Og det minder hun mig jævnligt om.
Det er jeg sikker på, du kender til. For sådan er det med døtre. Uanset hvad de helst laver, hvordan de klæder sig, og hvor meget styr der er på håret, så er de allesammen prinsesser.