De fleste tænker automatisk, at en plakat skal i en ramme og op på en væg. Og det ser også knaldgodt ud med et lækkert motiv bag glas, smukt omkranset af sort træ eller egetræ.
Men du behøver ikke gå med din gamle ven, plakatrammen, bare fordi I går way back. Faktisk findes der flere måder at vise plakater frem på. Så hvis du ønsker dig alternativer til klassisk indramning eller ophæng på væggen, så bliv et øjeblik.
Her får du tre ideer til indretning med plakater, der kan give dig lige så meget øjenguf for pengene som plakatrammen.
Pynt med med udstillingshylder
Har du flere mindre plakater eller familiefotos i ramme, du gerne vil have stående fremme, så prøv med en plakathylde i stedet for puslespillet med en plakatvæg. Hylden sparer dig for en del huller, rawplugs og grå hår, fordi skidtet ikke ser ud på væggen. som det gjorde i dit hoved.
Plakathylder er netop opfundet til folk, der gerne vil kunne skifte mening uden at skulle bruge eftermiddagen på at spartle væggen bagefter.
En plakathylde, som også kaldes en billedhylde eller en fotohylde, er i bund og grund en ikke særlig dyb hylde med en skrå kant, som forhindrer plakater og rammer i at skride ud. Du kan eksperimentere med sammensætningen, måske to lag med lidt større billeder bagerst og mindre rammer forrest. Vælg en bred hylde, hvis du har mange motiver, der skal stå fremme samtidig. Hylden er nem at hænge op, og du kan friske væggens look på sekunder – helt uden at skulle lave huller på ny.
Udstillingshylder findes i både træ, metal, hvid, sort og alt derimellem. De passer ind de fleste steder. Brug dem over en seng, ved et skrivebord eller til mindre plakater til stuen.
Hylderne kan godt bruges til store plakater, men de fungerer især godt til mindre og mellemstore formater samt fotorammer. De er også praktiske på børneværelser, hvor motiverne ofte bliver skiftet ud i takt med, at barnet skifter yndlingsfigur hurtigere end årstiderne skifter. Eller hvis barnet synes, det er sjovt med aktuelle billeder af sig selv.
Stil plakaterne på gulvet – ja, direkte på gulvet
Det lyder måske forkert, men det virker. At stille en stor plakat direkte på gulvet eller læne den op ad en reol er en klassiker, især i større, luftige rum med minimalistisk indretning.
Udtrykket leder tankerne hen på New York-studios, hvor kunst og plakater står op ad rustikke vægge, som om nogen lige er flyttet ind. Det giver en følelse af, at hjemmet ikke er pakket ind i regler.
Metoden fungerer bedst, hvis du har med store formater at gøre, såsom plakater i 70×100 cm. Små plakater på gulvet kan godt give et lidt rodet udtryk, mens en eller to store plakater ligner et velovervejet valg.
En bonus er, at du kan flytte rundt eller skifte ud, uden at skulle vække boremaskinen. Det er indretning uden forpligtelse. Hvis du bliver træt af placeringen, flytter du bare plakaten. Ingen værktøjskasse nødvendig.
Vælg smarte plakatlister til børnenes værelse
Plakatlister er for dig, der gerne vil undgå rammer, men stadig vil have, at plakaten ser ud som om, den har en fast plads i verden. En plakatliste består af to smalle lister, der holder plakaten fast i top og bund med magneter. Det tager få sekunder at montere, og du slipper helt for at pudse glas, fjerne fnuller og alt det, der ellers følger med en ramme.
I køkken og stue fungerer plakatlister især godt til mindre plakater. Her passer de fint ind mellem hylder, skabe og andre elementer, uden at det hele kommer til at virke tungt. De fylder meget lidt visuelt, og motivet får lov at stå mere for sig selv.
På børneværelset giver plakatlister endnu mere mening. Her fungerer de godt uanset størrelse. Fordi de næsten ingenting vejer, er de nemme at hænge op – og endnu nemmere at skifte ud igen. Det er praktisk i et rum, hvor interesser ændrer sig løbende, og hvor en læringsplakat i denne måned kan være erstattet af noget helt andet den næste.
En af de største fordele er netop fleksibiliteten. Du trækker plakaten ud, sætter en ny i, og så er du videre. Ingen skruer, ingen besvær. Samtidig giver plakatlister et lettere udtryk end klassiske rammer.




![5 fede plakatvægge [med eget tema] til din stue 5 fede plakatvægge [med eget tema] til din stue](https://unikplakat.dk/wp-content/uploads/2026/03/5-fede-plakatvaegge-med-eget-tema-til-din-stue-1773742721-800x600.jpg)
