Nye plakater hver uge Høj papirkvalitetRigtigt glasFri fragt fra 499,-Levering: 1-3 hverdage

Blå plakater

Blå plakater står øverst på ønskelisten hos mange, når den tomme plads på væggen skal dekoreres med fx kunstplakater i ramme. Den blå farve i alle sine afskygninger har en umiddelbar tiltrækningskraft - noget de færreste måske tænker nærmere over, mens væggen derhjemme får skær af blåt.

Viser 1–20 af 34 resultater

Det siger vores kunder

Vores kunder har givet os en bedømmelse på 5 ud af 5 stjerner på TrustPilot
Verificeret
Hurtig levering og solidt pakket ind
iben Lundahl, 6. august
Vores kunder har givet os en bedømmelse på 5 ud af 5 stjerner på TrustPilot
Verificeret
Hurtig levering og behagelig betjening
Hurtig levering og behagelig betjening
Eva Cardel, 8. juli
Vores kunder har givet os en bedømmelse på 5 ud af 5 stjerner på TrustPilot
Verificeret
Virkelig god kvalitet for pengene.
Virkelig god kvalitet for pengene. Kan godt anbefale at handle ved Unik Plakat, nemt at bestille og hurtig levering
Henrik Villum Andersen, 14. august
Vores kunder har givet os en bedømmelse på 5 ud af 5 stjerner på TrustPilot
Verificeret
Lynhurtig levering og rigtig fine…
Lynhurtig levering og rigtig fine produkter 👍
Marie Jørgensen, 9. august
Vores kunder har givet os en bedømmelse på 5 ud af 5 stjerner på TrustPilot
Verificeret
Sød dåbsplakat
Hurtig levering og plakaten levede til fulde op til mine forventninger🙏
Karina Viborg, 7. august
Vores kunder har givet os en bedømmelse på 5 ud af 5 stjerner på TrustPilot
Verificeret
Hurtig levering
Hurtig levering
Brian Lund, 19. juni
Vores kunder har givet os en bedømmelse på 5 ud af 5 stjerner på TrustPilot
Verificeret
-Hurtig og nem bestilling.
-Hurtig og nem bestilling. -Meget søde beskeder, under leveringen. -Et sødt kort, der var medsendte med pakken. - Flotte tegnet - farvet plakater.
Lene Pommersgård, 5. august
Vores kunder har givet os en bedømmelse på 5 ud af 5 stjerner på TrustPilot
Verificeret
Super service,hurtig levering!
Super service,hurtig levering! Og utrolig flotte plakater! Tusind tak ❤
Tom Linke-Kaalund, 7. august
Se flere anmeldelser
Viser 4- og 5 stjernede anmeldelser

Og det der med de blå plakaters popularitet har undret mig. Ikke fordi blå plakater ikke er supersmukke, for det er de bestemt. Mere fordi jeg selv er vild med alle farver og aldrig har forelsket mig mere i de blå plakater end i så mange andre farver. Så hvorfor er det lige, at en plakat blå som himmel og hav stjæler så mange hjerter?

Der er faktisk flere ret gode forklaringer på, hvorfor blå plakater er så populære i vores skandinaviske boligindretning. Og vi kommer vidt omkring. Blå plakaters charme har nemlig at gøre med både psykologi, æstetik og praktiske hensyn. Skal vi kigge lidt på det?

Blå plakater giver ro og harmoni

Mit eget umiddelbare bud på årsagen til de blå plakaters tække, er vores oplevelse af farven blå. Jeg har arbejdet en del med grafisk design efterhånden, og det er også mig, der illustrerer de fleste af vores plakater. Derfor har jeg læst meget om farvesymbolik. Har du fx lagt mærke til, at mange banker bruger blå som deres primære farve i deres markedsføring, på deres hjemmeside og i deres logo? Det er selvfølgelig ikke tilfældigt. Blå er en farve, der, i de fleste kulturer, associeres med ro, balance, troværdighed, værdi og tryghed. Og det gider du jo godt have en bank, der er. Troværdig og tryg, altså. Men bank-blå er ikke specielt anderledes end plakat blå. Vi kan godt lide at kigge på flader, der giver os ro og tryghed. I al sin enkelhed er det nok hovedårsagen til, at blå plakater kan prale af at toppe bestsellerlister rundtomkring.

Det føles sikkert med blå plakater

Jeg tror, at der er mange, der har det ligesom mig med farver. Vi kan rigtig jo godt kan lide de fleste af dem. Men jeg tror også, at en stor del af os er temmelig påpasselige med at bruge for mange af dem i vores indretning. Her i det kolde Skandinavien, hvor vi bor, er farvepaletten ofte lys, neutral og ren. Og plakat blå spiller rigtig godt sammen med sort, hvid, grå, sand og træ, kølige neutrale toner og vores ret minimalistiske udtryk. Derfor er den nem for mange at integrere i en stue, entre eller måske et soveværelse.

Det lader ikke til at være tilfældet med andre farver. For hvad nu hvis vi bliver trætte af rød? Hvad nu hvis lilla er ”for meget”, når vi først er færdige? Eller hvad nu hvis det er svært at få hele indretningen til at spille sammen omkring den solsikkegule, der var så flot i byggemarkedet i sommer?

Her kommer farven blå til undsætning igen. Blå er en kraftig farve, men blå plakater er samtidig dem, der virker mest sikre og tidløse. Blå plakater er hverken en drama queens eller en average Joes. Derfor skal der ikke så meget til, før vi føler, at stilen er fuldendt. Blå har pondus, men er samtidig neutral. Og selvom blå traditionelt anses som en drengefarve, river den sig løs fra alle de 2-72, eller hvor mange køn der nu er, når vi har at gøre med plakatkunst. Blå plakater er ganske kønsneutrale, hvilket gør dem til oplagte favoritter, uanset om det er ham eller hende, der lægger kunsten i kurven.

Kig på dine blå plakater, når du stresser

Vi skal en tur i det psykologiske ringhjørne. Neurologiske studier peger nemlig på, at blå kan sænke både puls og stressniveau. Selvom farvepsykologi ikke er en eksakt videnskab, viser mange forsøg, at blålige omgivelser kan virke beroligende og fokus-fremmende. Det passer superfint med, at vi gerne vil have hjemmet til at føles som et fristed, hvor ingenting strammer.

Det lyder lidt som hokus pokus, men den afstressende effekt ved blå plakater er slet ikke så magisk endda. Vores hjerner reagerer typisk positivt på farver, den kender fra store, rolige naturflader. Det kunne være søer, havet, himlen eller et kig mod horisonten. Måske er det også forklaringen på, at vi kan tåle ret meget blåt på væggene i vores hjem, uden at føle, at vi har overgjort det. Himlen er jo stor. Det er havet også. Tilsammen er to store blå plakater det rene ingenting. Lidt skørt, ja. Men når det kommer til stykket, lever hjernen stadig i urtiden og er som sådan ret primitiv. Så måske er der noget om det.

Fornemmelsen af mere plads med blå plakater

Når man bor et sted på jorden, hvor lyset store dele af året er svagt, køligt eller kortvarigt, som fx i bette Danmark, får farver en helt særlig rolle. Her er blå plakater også interessante at se på, fordi blå nuancer opfører sig anderledes end mange andre farver i netop det nordlige lys.

For det første bliver blå ikke mudret i køligt eller dæmpet lys. Varme farver som gul, rød og øvrige jordfarver kan hurtigt se brune eller støvede ud, når solen står lavt eller helt er væk (suk!). De mister ligesom gløden i takt med solen. Blå bevarer derimod sin klarhed og renhed, selv når lyset er meget svagt. Det gør, at et rum fyldt med blå farver, måske i form af blå plakater, føles friskt, også på grå dage, hvor alt andet kan virke lidt fladt. Man kan sige, at blå på en måde virker som en forlængelse af himlens lys. Lidt ligesom kattedyrs pupiller gør, indfanger det blå farvespektrum lyset og arbejder med det, i stedet for at blive tungt.

Det gør også, at en blå plakat skaber en oplevelse af dybde, uden at rummet føles lukket eller overfyldt. I en lille lejlighed kan den effekt have kæmpe værdi. Og fordi blå plakater ingen plads tager i rummet, modsat et møbel, er det en ren win-win-situation.

Der er også et kulturelt element bag de blå plakaters popularitet. Nordisk designtradition bygger på enkelhed, færre farver, og så materialer, der er både funktionelle og smukke. Blålige nuancer kan fungere som baggrund eller som blikfang, alt efter styrke. Og det er en fleksibilitet, som gør den enormt brugbar for både professionelle designere og folk, der blot skal indrette deres egne hjem.

Alt i alt er blå en farve, der både taler til hjernen, til lyset og til nordiske designtendenser. Det er nok derfor, at blå plakater fortsat vil ligge stabilt som kransekagefarven, når vi shopper plakatkunst til væggen.

Blå plakater i indretningen

Blå er faktisk en af de bedste farver til at bygge bro til andre farver. Med andre ord er det blå, du skal gå efter, når du gerne vil have flere farver i indretningen, uden at det kommer til at rode. Den kan binde ret mange farver sammen, når bare du er opmærksom på nuancer, mætning og temperaturer.

Når blå får lov at være den gennemgående farve, kan du tænke de andre farver som små bobler, der enten skaber varme, dybde eller kontrast til den blå. Varme farver som okker, sennep eller støvet rosa er rigtig gode venner med blå, især de mere dæmpede blå plakater. De varme farver rummer energi, mens blå ligesom grounder hele arrangementet og holder det roligt og sammenhængende.

Hvis du gerne vil bruge grønne farver, fungerer de bedst, når de ligger tæt på dine blå plakater i temperatur og mætning. En petrol blå plakat sammen med mørkegrønne puder eller grønne planter giver en dyb, harmonisk helhed. Det skyldes, at de minder om de farver, der findes i naturen. Her er det vigtigt, at farverne ikke er alt for kraftige og mættede. I hvert fald ikke dem alle sammen på det samme sted. Hellere lidt støvede nuancer, så intet stikker ud som neonskilte.

Blå sammen med komplementærfarver

Vil du gerne have mere kontrast, kan du introducere en pink, gul eller orange på udvalgte steder i hjemmet. Det giver en energisk, men stadig kontrolleret stemning. Blå og gul/orange er komplementærfarver. Det betyder, at de stikker i hver sin retning og skiller sig mest muligt ud fra hinanden, så at sige. I din indretning er det derfor en god ide at bruge den varme farve (altså gul, orange eller pink) i små mængder. Måske et par puder, en vase, en stol, måske en lille gullig kunstplakat som sidekick til den blå plakat. Det er nok til at skabe liv uden at tage kampen op med den blå.

Neutrale farver er altid sikre allierede. Hvid, grå, sort, sandfarvet og trætoner hjælper med at balancere flere farver i samme rum. Egetræ tilføjer et par varmegrader til den blå, som grundlæggende er en kold farve. Sort derimod gør den skarpere og lige køligere.

Hvis du kombinerer flere farver med blå, er det næsten vigtigere, hvordan du fordeler dem, end hvilke du farver du vælger. En god tommelfingerregel er at lade blå få den største flade (i fx plakater, tekstiler eller et møbel), og lade de andre farver optræde som spredte bobler rundtomkring. Det giver rummet en kulørt rytme i stedet for bare farvestøj.

En anden strategi er at lade farverne i indretningen vandre i intensitet, mens blå står fast som det rolige holdepunkt. Du kunne fx have en enkel blå plakat i dyb ultramarin, mens sofaen er lys sandfarvet, puderne er svagt gule eller grønne, og en stol måske har en lidt stærkere farve. Fordi farverne placeres i forskellig afstand til den blå, både fysisk og nuancemæssigt, føles det struktureret i stedet for kaotisk.

Du kan også bruge materialer til at dæmpe eller organisere farverne. Træ, sten, keramik, uld og linned har en naturlig evne til at blødgøre farverne og få dem til at harmonere med den blå. Hvis du fx har farverige tekstiler, sørger naturmaterialer for, at de ikke står og kæmper mod plakaterne.

Den blå tråd

En vigtig pointe er også den røde tråd, som i vores tilfælde egentlig er den blå tråd. Når du har blå plakater på væggene, må blå gerne dukke op ét eller to steder mere, men kun som et lille pop. Fx en pude, en vase, en bog med en blå ryg. Det behøver ikke være tydeligt, men skaber en lækker helhed. Du skal ikke matche farverne, så det er nøjagtig den samme plakat blå, som finde på bogreolen og i sofaen. Bare lade den blå farve få et lille ekko et par steder. Så skal øjet nok registrere sammenhængen.

Blå plakater i store og små rum

Blå plakater kan bruges på mange forskellige måder, og det handler meget om rumfornemmelse og mængden af lys. Samme farve kan opføre sig helt forskelligt, alt efter om du har masser af plads eller bor småt. Og netop blå plakater er gode til at hjælpe rummet på vej.

I et stort hus kan blå få lov at fylde mere. Her kan du arbejde med store formater, dybere nuancer og mere markante motiver, uden at rummet bliver tungt. En stor blå plakat i mørk ultramarin eller indigo kan skabe ro i et åbent køkkenalrum, fordi den binder rummet sammen og agerer visuelt anker.

I lange gangarealer kan flere blå kunstværker i forskellige toner give flow fra rum til rum uden at virke som en farveeksplosion. Har du mange kvadratmeter, kan en blå plakat faktisk drysse lidt intimitet he over dem.

I en lille lejlighed kan du bruge den blå farve som et trick til at få rummet til at føles større, som vi så lige før. De kølige, støvede nuancer som gråblå, himmelblå, petrol giver luft og dybde, især hvis plakaten har åbne motiver som linjer, abstrakte former eller tegninger. Her er det tit bedst at vælge færre plakater og placere dem strategisk. Én stor, rolig blå plakat over sofaen kan give mere harmoni end tre mindre i forskellige farver. I små rum er det også en fordel at matche den blå med lyse materialer som træ, bambus, bomuld og naturhvide vægge. På den måde bliver den en elegant pangfarve og ikke noget, der får rummet til at krølle sig sammen om sig selv.

Blå som visuel lydisolering

Blå er også god til at skabe forskellige zoner i små boliger. En blå plakat over skrivebordet i et hjørne af stuen kan markere en arbejdsplads, uden at der behøver være store møbler til at afgrænse området. I soveværelset kan en dæmpet blå virke som en slags visuel lydisolering. Det kan give lidt ro i soveværelser, hvor der skal være plads til mange ting og møbler, fordi flere mennesker skal sove her.

Indramning af blå plakater

Blå er en meget taknemmelig farve, når det kommer til rammer. Den ser nemlig stjernegodt ud, uanset om du sætter dem i en sort ramme eller indrammer den i egetræ. Valget af ramme påvirker dog stemningen mere, end du lige tror.

Hvis du bruger egetræsrammer sammen med blå, får du en fin varm/kold kontrast. Træet trækker naturen ind, og den blå får lov at stå endnu mere klart. Det fungerer særligt godt i rum, hvor du i forvejen har træ, måske i form af trægulv, akustikpaneler eller et spisebord. I stuer, soveværelser eller lyse køkkenalrum giver egetræ og blå et hyggeligt, organisk udtryk.

Sorte rammer giver et helt andet udtryk. De gør blå plakater dybere og skarpere, næsten som en slags fokuspunkt på væggen. Hvis du går efter det helt rene og minimalistiske, er sorte rammer tit det bedste valg. De fungerer rigtig godt i rum med mere stringente linjer, sorte detaljer i lamper eller møbler, eller hvis du gerne vil have en mere dramatisk kontrast, uden at farverne tager over. Sorte rammer passer især godt til klare blå nuancer, rene geometriske motiver eller blå plakater, hvor der også er en sort farve til stede i motivet.

Med hensyn til placering og størrelse er det lidt forskelligt, hvad der fungerer bedst. I et stort rum kan blå plakater bære en stor ramme, uden at virke tunge. Her giver det mening med større formater som 50×70 eller 70x100, fordi blå nemt skaber ro på trods af størrelsen. En stor blå plakat i sort ramme kan blive et stærkt visuelt omdrejningspunkt i stue eller spisestue, mens en stor blå plakat i egetræ bliver mere hjemlig og varm.

I små rum eller lejligheder er det rigtig fint og elegant med én enkelt stor blå plakat i stedet for mange små spredt over det hele. Det giver ro og linjer i rummet. Især hvis der foregår meget på møbel- og nipsfronten i forvejen. En 50×70 er næsten altid et sikkert valg.

Må jeg sætte mine ben i din inbox?
Du tror nok, at jeg bare er en streg i luften, men det er faktisk mig, der kommer med alt det nye. Og det tegner godt, kan du tro.
icon