Henri Matisse plakater er bossy. De forlanger din opmærksomhed og får din indre stemme til messe om og om igen, at de plakater må du eje. Hvorfor er Matisse plakater så populære? Fordi Matisse var særlig kunstner, og hans valg af farver og former modigt; et valg, som på én gang var trodsigt, ambitiøst og længselsfuldt.
Viser 1–20 af 43 resultater
Henri Matisse blev født i 1869 i det nordøstlige Frankrig. Han kom til verden midt i en familie af vævere. Det vil altså sige, at det der med at kombinere farver og udtænke mønstre var en del af lille Matisses hverdag fra første færd. Udenfor var der dog ikke meget kulør at komme efter.
Jeg har ikke rejst rundt i Frankrig, men det siges, at vejret i Nordfrankrig godt kunne minde lidt om noget, vi kender: gråt og overskyet. Derfor søgte Matisse sydpå i jagten på lys og farver.
Det var hverken saksen eller farveladen, som Matisse jonglerede med i sit arbejdsliv. Det var faktisk lovsamlinger, for Matisse tog nemlig først en uddannelse som jurist. Han lagde dog hurtigt juraen på hylden til fordel for kunsten. Havde hans interesse for paragraffer vundet, havde vi ikke haft nogen Matisse plakater, så tak til en fransk kunstnerspire for at træffe et valg med hjertet.
I 1891 flyttede Henri Matisse til Paris. Her begyndte han at studere kunst på traditionel vis, som man nu gjorde i Matisses samtid. Men mødet med og kendskabet til de mange kunstarter fik Matisse til at kaste sig ud i en mere eksperimenterende tilgang til det at skabe.
I 1904 besøge han en ven i det sydlige Saint-Tropez, hvor han opdagede det unikke sydfranske lys. Året efter var han på besøg i Collioure, en anden sydfransk kystby, sammen med André Derain. Realismen havde sat sit præg på Matisse tidligste værker. Men efter sine første møder med Sydfrankrig, åbnede han for alvor armene for farverne, som han brugte som medie for sit følelsesliv. Maleri behøver ikke at handle om faktisk gengivelse af et motiv, mente Matisse. Og hvis du tænker over det, er fotorealisme faktisk lige så kedeligt, som teknikken er imponerende. Så jeg forstår ham godt. Det gjorde anmeldere og kunstkritikere i 1910’erne dog ikke. Matisses kreationer blev anset som værende skabt af et vildt dyr (un fauve) – heraf Fauvismen.
Blandt de mest kendt værker forbundet med Matisses tidlige fauvistiske periode er Woman with a Hat og The Green Stripe (begge to findes som genoptryk i vores kategori med Matisse plakater). Mange af værkerne blev udstillet i Paris, og det var her, at en forskrækket anmelder rapporterede om brugen af de kraftige farver, og sammenlignede kunstneren Matisse med et vildt dyr.
Mellem 1905 og 1917 rejste Henri Matisse meget rundt, blandt andet i Nordafrika og Spanien, og eksperimenterede med forskellige stilarter. Blandt andre kubisme, som vi forbinder med Picasso. Der kommer lidt mere om Matisses forhold til Picasso senere. Fra 1930’erne og frem lavede han også mange blyant- og blæktegninger, en del af dem sensuelle fremstillinger af kvinder.
Omkring 1917 flyttede han så til Nice. Han kom, han så, og faldt pladask for lyset der i den franske rivieras hovedby. Han skabte de fleste af sine berømte værker i Nice og boede der, indtil han døde i 1954. Det var også i Nice, at Henri Matisse saksede sine berømte cut-outs og originale kollage-kunst.
Som 19-årig fik Henri Matisse en slem blindtarmsbetændelse. Som sengeliggende underholdt han sig selv med forskellige kunstneriske sysler, og det kan man jo godt anskue som en slags held i uheld. Mange mener nemlig, at det var her, der sprang en gnist og Matisse kunstnerild opstod. Og det var den selvsamme flamme, der mange år senere udviklede sig til de verdensberømte Matisse cut-outs.
Man ved fra Matisse selv, at metoden med at male papir og klippe former ud var en, han havde brugt i mange år. Det var en måde, hvorpå han kunne ordne og redigere sine ideer, indtil han fandt frem til den helt rigtige komposition. Men det var først i 30’erne, at han begyndte at give klipperiet mere opmærksomhed. Udstillinger af hans værker baseret på cut-outs begyndte i 40’erne, hvor udklippene var blevet et kunstnerisk udtryk i sig selv.
Da den ældre Matisse igen blev ramt af sygdom og igen bundet til sengen, gjorde han væggene i sin lejlighed i Nice til sine lærreder. Hvor kan ikke længere kunne arbejde med lærreder på staffelier, kunne han stadig klippe og lave kollager. Fra sygeseng eller kørestol fik Matisse sine aisstenter til at male, så kan selv kunne klippe ud. Han kaldte det selv at ”male med saksen” eller at ”skære direkte i farven ”.
Klipperiet blev i begyndelsen ikke taget alvorligt, men cut-outs betragtes i dag som hans mest betydningsfulde kunstnerisk bidrag. Det er også dem, der udgør de centrale dele af moderne grafiske Matisse plakater som vores. Sådan er det tit. Det, vi latterliggør i dag, fordi vi ser det første gang, fejrer vi mange år senere, fordi vi blev klogere.
Der findes billeder af den gamle Matisse i kørestol i studiet. Omringet af stykker af papir malet med gouache, klippet ud klar til at blive arrangeret efter de ideer, der hele tiden former sig i Matisses hoved. Du har sikkert set dem – skabertrangen lyser ud af ham, selv som en gammel mand med skrantende helbred. De mindste værker arrangerede han selv med nåle. Større værker fik han hjælp til af sine assistenter, som flyttede rundt på stykkerne af malet, udklippet papir.
Nøgne vægge i hans lejlighed i Nice blev til undervandslandskaber med de karakteristiske korallignende mønstre. Væggene blev udgangspunkt for nogle af Matisses mest ikoniske værker, blandt andre Océanie - La Mer fra 1948, og The Parakeet and the Mermaid, et horisontalt værk fra 1952 med en blå parakit og en havfrue, omringet af klassiske Matisse cut-outs. Liggende der i sengen, ude af stand til at bevæge sig ud i verden, brugte han sine ideer og indre billeder til at skabe en oplevelse af natur omkring sig.
Apropos størrelse, så egner de her semiabstrakte motiver sig superfint til store formater. Cut-outs kender ligesom ingen grænser, og derfor er ingen sag er fylde en flade ud. Vi har din næste Matisse plakat 70x100 cm til væggen, men vi har også dens lillebror. Matisse plakat 50x70 cm er god, hvis der skal hænge to stk. ved siden af hinanden, eller den skal indgå som en del af en plakatvæg.
Som vi også beskriver andre steder, så er det en god ide at vælge en størrelse større, end du egentlig havde tænkt. For plakater har det med at svinde lidt, når de kommer op på en stor væg. Er du i tvivl, vil min anbefaling være at vælge en Matisse plakat 50x70 cm. Det er vores mest solgte størrelse, som passer ind de fleste steder.
Jeg har altid elsket havet
- Matisse, 1952
Farverig kunst rummer energi. Kunstneren selv og alle os, der skal nyde den, forbinder regnbuens farver med stemninger, hændelser og steder. For mangt en Matisse plakat blå og grøn især, er det nok havets gemmer, som har været kilden – bogstavelig talt – til inspiration. I hvert fald for Matisse selv.
Fra det tidspunkt, hvor Henri Matisse flyttede sydpå fra det grålige nord, boede han tæt på vandet. Saint-Tropez, Collioure og Nice er alle kystbyer i Middelhavsområdet, hvorfra Matisses høstede energi fra lyset, og inspiration fra vandet og naturen. Alle de kystnære residenser er nok en del af forklaringen på, at Matisses cut-outs ofte har et tydeligt undervandstema. Men hvorfra fik han ellers inspirationen til sine koraller?
Nogle forfattere mener, at Matisse tog den med sig hjem fra en rejse til Tahiti i Fransk Polynesien i 1930. Som den vandhund og beundrer af lys, som Matisse var, hoppede kan tit i baljen. Hvem ville ikke også gøre det på en ferie i Tahiti?!
Men altså, den her polynesiske balje, som Matisse fornøjede sig i, er jo skæppeskøn med sine smaragdfarvede dybder og brillante overflade. Og alt det, han så under vandet, lagrede sig bagerst i hans hjerne. Det samme gjorde noget af polynesiernes fine håndværkskunst. Tifaifai er en særlig form for håndlavet patchworktæppe med farver galore, mønstret med store blade, blomster eller papirkliplignende former. Prøv at google det. Tøjet og tæpperne minder faktisk en del om Matisse cut-outs.
Blandingen af Tahiti under overfladen og polynesisk tekstilkunst lader nemlig til også at have spillet en rolle, da Matisse sad med saksen i hånden, klar til at vælge former til sine utallige udklip mange år efter dyppelsen i Tahitis laguner.
Mens det våde element nok var hans største muse og grunden til, at du kan få din Matisse plakat blå som havet, finder også andre figurer vej ind.
Du skal ikke spejde længe, før du får øje på Henri Matisse plakater med dyr som grafiske dekorationer. Ikke så mærkeligt, når man tænker på, at Matisse havde kæledyr. Endda mange forskellige slags.
Matisse var især glad for katte, og som kattemor forstår jeg ham sagtens. Han ejede flere katte gennem årene, blandt andet Minouche (lille kat), Coussi (blød pude) og La Puce (loppen). Episke missenavne i øvrigt. De små løver og tigre holdt ham med selskab i hans studio, og der findes fotografier, der lige så fint viser, hvordan kattene sidder på hans skød eller ved siden af hans arbejdsbord. Han tegnede og malede også misserne. Naturligvis.
Mens hans arbejdede på sine cut-outs i sin lejlighed i Nice, havde Matisse en parakit. Den her lillebitte fugl var inspirationen bag førnævnte enorme vægkomposition The Parakeet and the Mermaid. Fuglen, sagde Matisse, bragte liv og sang ind til ham i en tid, hvor han selv havde svært ved at komme udenfor.
Han havde også duer i et stort bur, da han boede i Nice. På fotografier fra 30’erne og 40’erne kan man se buret tæt på vinduet sammen med en masse planter. Folk, der kom på besøg, husker, hvordan Matisse elskede at kigge på fugle (hvorfor ikk’?) og lytte til deres koo-ko-lyd. Nogle gange fløj de endda frit rundt. De hvide duer blev en del af rummets atmosfære, en levende tilstedeværelse, midt i Matisse verden af abstrakte ideer.
Der er en ret fascinerende forbindelse mellem Matisse og Pablo Picasso. En forbindelse, som man godt kan sige går gennem duerne. Picasso og Matisse var ikke de bedste venner fra start. Men efterhånden udviklede de en stor respekt for hinanden, og et venskab voksede frem. De besøgte ofte hinanden og havde hinandens malerier hængende i deres respektive hjem.
Historien går på, at Picasso var pjattet med Matisses duer og beundrede dem meget. Så meget, at Matisse forærede ham en af sine hvide fugle. Picasso tegnede så sin berømte La Colombe, og litografiet brugte man til at illustrere plakaten til den parisiske fredskongres i 1949. Så man kan sige, at Matisses due var med til at skabe en af det 20. århundredes fineste og vigtigste symboler, nemlig fredsduen.
Vi har i øvrigt også en Matisse plakat med silhuetter og omrids af fugle, som sandsynligvis stammer fra en fin, hvid kæledue.
Jeg taler nok kun for mig selv her, det er jeg klar over. Men jeg er altså en lille smule træt af se Berggruen et Cie følge i hælende på hver eneste Matisse plakat derude. Du ved måske, at der er en forbindelse mellem Berggruen et Cie og Henri Matisse. Måske har du endda søgt på Berggruen et Cie, når du selv har shoppet efter Matisse plakater.
Men ved du, hvad Berggruen et Cie er?
Der var engang en tysker, der hed Heinz. Ikke at forveksle med den amerikanske Heinz og ketchuppen. Nej, den her Heinz hed Berggruen til efternavn. Han var kunstsælger, -samler og -trykker, og han slog sig ned i Paris efter WWII. I 1947 grundlagde han galleriet Berggruen et Cie på rue de l’Université. Han specialiserede sig i moderne kunst og tegninger og havde især et godt øje til Pablo Picasso, Paul Klee og selvfølgelig Henri Matisse. For Matisse blev tyske Heinz en af de vigtigste trykkere, sælgere og fremvisere af tegninger, litografier, og hvad Matisse ellers gik og lavede.
Derfor fik mange af Matisses produktioner påskriften Berggruen et Cie. I dag er den her påskrift en slags autentisk stempel for kunstsamlere, der ser galleriets navn som en garanti for værkets ægthed.
Det er præcis af den årsag, at vi har valgt ikke at skrive Berggruen et Cie på en eneste Matisse plakat her i butikken. Mine designs er ikke originaler. Det er der heller ikke nogen af mine ”kollegers” Matisse plakater, der er. Når jeg laver elementerne til en Matisse plakat, er det færdige resultat et grafisk udtryk inspireret af Matisses originale ideer og cut-outs. Et udtryk, jeg er kommet let til, netop fordi jeg ikke har udtænkt det.
Derfor har jeg valgt et par alternativer som de typografiske elementer på vores plakater. Fx vil du se Atelier du Midi, fordi Le Midi er en reference til middelhavsregionen. Især det sydlige Frankrigs klima og kultur, som Matisse var så forelsket i. Du vil også af og til se adresser som 19, quai Saint-Michel, Paris V, som var Henri Matisses studio i Paris. Og så er der 1, place Charles-Félix, Nice, som var Matisse hjem i omkring 20 år.
Endelig har vi også valgt titler som Galerie de la Couleur og Les Éditions Chromatiques som en hyldest til Matisse affærer med farver. Og Collioure 1905 – L’Esprit Fauve, som henviser til fauvismen, der har sin oprindelse i Matisses ophold i kystbyen Collioure. Men altså ingen Berggruen et Cie, simpelthen fordi jeg ikke mener, at vi, der blot låner en stor kunsters værker, kan være bekendt at påskrive vores prints noget, som menes at være et tegn på autenticitet.
Det var en lille bid af historien bag den kulørte klippekunstner Henri Matisse. Jeg håber, du bliver lige så forgabt i vores Matisse plakater, som kunstneren var det i den sydfranske morgensol.